Trivsels Modellen

- for skoleopbygning i Danmark

Maj 2011

Nu har vi hørt på diskussionen om skolernes fremtid i længere tid, og synes der mangler nogle indlysende forslag i debatten. Vores forslag koster ikke ekstra.

Den danske skolestruktur kommer fra landbosamfund med hjemmegående husmødre, og fra dyrkning af elitebørn i private eliteskoler. Husmødrene er gået på arbejde. Elitebørnene går stadig i eliteskoler, uden nødvendigvis at trives ved det. Resten af børnene stuves sammen i store klasser, hvor de mest livlige sorteres fra til specialskoler, hvor der er ansat både lærere og pædagoger. Kartoffelferie er ændret til pizzaferie, fordi forældrene måske ikke har mulighed for at være hjemme hos børnene, og det skal gå lidt stærkt med maden. De lange sommerferier holder selv gifte forældre ofte hver for sig, for at kunne passe børnene, eller børnene går alene derhjemme, eller er i SFO en del af tiden. Lærerne har allerede mistet den lange ferie, og børnene keder sig, og taber viden. Børnene har ingen aktiv samfundsmæssig funktion, før de kan arbejde i forretninger som billig arbejdskraft, eller gå med aviser.

Der er ikke ændret på grundstrukturen, siden skolerne blev skabt. Skolerne er trods regler om inkludering af alle børn i normalklasser blevet mere og mere specialiserede, og det kniber for en del børn at lære at lære. Både forældre og lærere er vokset op i systemet, og det er med tiden blevet en sandhed, at systemet er rigtigt, og det fortrinsvis er de mennesker der er i det, der laver problemerne.

Vores påstand er at systemet ikke passer til det nuværende samfund, og systemet er med til at stresse familierne, og dermed børnene og også skolerne i hverdagen.

Målet med vores forslag er større tilfredshed hele vejen rundt, og at skaffe rammer som støtter individuel læring hos børnene. Børnene skal lære, at hvis noget ikke lykkes, hjælper det at prøve igen... og igen... Modellen gør det desuden muligt at passe arbejde ind i en bedre hverdag for lærere/pædagoger, forældre og børn.

Vi foreslår

1. Skolen er åben alle hverdage hele året.

2. Løbende indskoling, så barnet kommer i børnehaveklasse første hverdag efter det er fyldt 6 år.

3. Løbende oprykning til næste klasse efter 200 skoledage, excl danske helligdage og 6 ugers ferie årligt.

4. Barnets, læreres og pædagogers ferie placeres med 6 uger hen over året. Uden binding til de dyre ferieuger, og med udjævning af ferietrafikken i Danmark og hvor vi rejser hen. Det er forældrene der bestemmer, hvornår barnet skal have de 6 ugers ferie. De kan holdes samlet eller dag for dag, efter behov.

5. Skolen optager primært børn fra optageområdet, hvilket giver et nogenlunde forudsigeligt antal elever. Klassernes størrelse bliver 1-½-1/3.... af grundlaget, og kan skifte over tid, så der bliver flere eller færre klasser. Børnene undervises i grupper efter deres faglige niveau, fag for fag. Gruppedannelsen tager hensyn til at eleverne både matcher deres faglige niveauer og hinanden.

6. Hvert klasse-trin og gruppe har mindst 2 tilknyttede voksne. De ældste grupper foreslås at have 2 lærere, de yngste 1 lærer og 1 pædagog, der arbejder sammen, og tilsammen dækker hele året rundt med tilstedeværelse på skolen, og til rådighed for børnene. Dermed er der altid mindst een voksen som barnet kender.

7. Der skal være tilknyttet både lærere og pædagoger til alle klassetrin.

8. Lærere og pædagoger kan være tilknyttet et niveau i en årrække, og kan skifte, hvis det bliver ren rutine.

9. SFO og skole glider sammen i en heldagsskole, hvor de voksne er en del af hverdagen, også i pauserne, som kan bruges som i hjemmet, med at lave noget mad, spise sammen, eller andre trivselstiltag.

10. Børnene kan få morgenmad og frokost og mellemmåltider i skolen. Børnene tilbydes mad hver 3. time, og hyppigere når det er nødvendigt. (pubertetsdrenge og sport). Ordentlig mad, ud fra den nye ernæringstrekant 2011.

11. Der kan laves fælles sport i frikvartererne. Ved gruppearbejde afløses frikvarteret af forskellige fælles aktiviteter, så gruppen får rørt sig flere gange i løbet af dagen.

12. Lektiecafe i skemafri pauser, hvor lærere og pædagoger er til stede.

13. Alle får flexbrik, og dagene opgøres ud fra brugen af brikkerne.

14. Der udleveres løbende nye bøger, når barnet skifter niveau efter 200 dags reglen. Et af de forrige børn hjælper den nye elev tilrette i starten, som et socialt tiltag.

15. Vedligeholdelse mv af skolen foretages når der er færrest børn. Problemer med sikkerheden kan lettes ved samarbejde mellem håndværkere/pedel og pædagoger og lærere.

16. Læsegrupper dannes på tværs af niveauerne. En lærer kan specialisere sig indenfor særlige indlæringsområder.

17. Fagene blander vi os ikke i. Men som alt andet kan de ændre form med tiden, hvis behovet ændres.

18. Det nødvendige samarbejde omkring barnet bliver mere tydeligt her, hvor forældrene selv bestemmer hvornår de skal holde ferie, og bliver medansvarlige for hvornår barnet kan komme på næste niveau.

19. Barnet kan ikke komme i SFO i deres 6 ugers ferie.

20. Ved tvistigheder omkring niveauskift er det flexbrikken der gælder.

21. Det er lærerne der bestemmer gruppeinddelingen for de store børn, og lærere og pædagoger i samarbejde for de små børn. Det er med andre ord skolen der bestemmer.

22. Skoleskemaet behøver ikke række meget længere frem end 1-3 uger.

23. Undervisningsplaner må være til at rykke rundt med, så børn kan tage store spring, når de er klar til det. Frit ferievalg kan give muligheder for at se børnene i forskellige grupper og sociale sammenhænge, så udviklingsmuligheder afdækkes.

24. Når barnet går i stå for længe, må der støttes op omkring barnet, så det får mod på og rum til at lære igen. Der kan være brug for afklaring af sociale problemer eller af problemer omkring under- og overstimulering.

25. Nu hvor 0.klasse er ved at være obligatorisk, kunne børnehaveklassen kaldes 1. klasse, og resten rykkes 1 trin op. Det vil børn og forældre næppe have noget imod.

Tak for gennemlæsningen. Værsågod at diskutere.

Helga Wolf og Anita Jørgensen