Hypotese
"The back-bone-growing-disease-model"
Helga Irene Wolf 19.5.09 ©

Der er brug for en mere konstruktiv forklaring på vokseværk og udvikling af for eksempel Mb. Scheuermann end arvelighed. Den mest anvendte model, hvor moderat motion er behandlingen, har ikke været en større succes i de 10 år, den har været gældende (1,2). Tillad mig at præsentere en ny model her. Den er resultatet af undersøgelse af mere end 3.300 skolebørn i alderen 5-19 år over 10 år fra 1998 til 2008. Herunder registrering af 927 børn i de yngste skoleklasse, som peger på et problem: I begyndelsen var mere end 95% af børnene sunde med normal rygge. I 2001 faldt andelen af sunde til 90%, og fra 2004 er antallet af ikke helt sunde rygge øget til omkring 45%. I det følgende anføres en række postulater, kombineret med et par velanskrevne referencer (markeret med referencenummer) i en beskrivelse af en ny model for udvikling af en stribe bevægeapparatforandringer. Målet med hypotesen er at mindske bevægeapparatsmerter i barndommen og begrænse permanente skader i bevægeapparatet hos voksne.

Modellen:
Et tidligt tegn på fysiske problemer i barndommen er vokseværk (se nedenfor►). Vokseværk bliver sjældent beskrevet i medicinske journaler, selv om det er årsag til mange tårer i hjemmene, især om natten. Andre tidlige forandringer er platfod, knækfod og hypermobilitet (se nedenfor►►). Det næste skridt i udviklingen er flad ryg eller stiv ryg der er låst i et facetled eller to. Facetleddene låses i en hypermobilitet kombineret med en overbelastning al leddene. Når leddene mellem to ryghvirvler er låst, bliver naboleddene let overbelastet og kan låse. Låsningen kan spredes som med en lynlås, både op og ned med tiden. Når flere facetled er låst, må det mobile stykke ryg i lænden ændre form for at opertholde forbindelsen mellem bækken og brystryggen. Det giver en kyphose og hvis der er plads nok til det, dannes en dyb lænd. Hvis ryggens bløde knogler holdes fast i en forkert stilling, vil fortsat vækst sætte hvirvlerne under pres, så de kun kan vokse der hvor trykket er mindst, dermed kan de klassiske trekantede hvirvler udvikles (set fra siden). Når knoglernes vækstzoner er lukket, er formen ikke til at ændre mere. Mb. Scheuermann er blot én af mange mulige forandringer i skelettet (se nedenfor ►►►) som kan være resultat af, at knoglerne fastholdes i en forkert stilling i barndommen.

Disse stillingsændringer foreslås her forklaret med en kemisk betinget fysisk dysfunktion.
► Vokseværk: Til the back-bone-growing-disease-model hører en gammel observation, at vokseværk kan helbredes hurtigt med et glas mælk eller en kalk tablet. Derfor betragtes vokseværk her som det første tegn på lavt Calcium / D-vitamin. I denne model, har smerter i knogler og led lige så stor betydning som objektive forandringer i skelettet. Modellen postulerer, at kalk og D-vitamin mangel kan give vokseværk, hælsmerter, ondt i knæene og senere i ryggen. Hos voksne kan smerten komme overalt i skelettet. En anden iagttagelse er, at vokseværk ofte kommer om natten, når barnet har været mere fysisk aktiv end vanligt dagen før. Forklaringen kan være, at fysisk aktivitet omsætter calcium, og at det vanlige kalkindtag åbenbart ikke dækker behovet ved den øgede aktivitet.
►► Deformering: Svage muskler forårsaget af Calcium mangel (med eller uden vitamin D-mangel) kan give hypermobilitet i de fleste led i kroppen. Andre mineraler og vitaminer spiller formentlig også en rolle, men i mit materiale er kalk og D-vitamin de vigtigste for børn. Hypermobiliteten tillader leddene at bevæge sig for meget. Hvis barnet har hypermobilitet i benene, kan der udvikles hjulben eller kalveknæ. Hvis fodbuerne falder ned, giver det platfod, og med slappe lægmuskler dannes knækhæl. Selve fejlstillingen kan være smertefuld ved belastning.
►►► Senfølger: Hypermobilitet kan opfattes som en basisforandring. Extreme hypermobilitet i ryggen giver iøjnefaldende øgede buer. Pukkelryggen er meget synlig, og den tilsvarende dybe lænd gemmer sig under tøjet. Mb. Scheuermann ser ud til at udvikle sig over tid. Den flade brystryg kommer fra facetledslåsninger i en bagoverbøjet brystryg, uden den normale bue. En skoliose der ikke kommer fra anisomeli(benlængdeforskel) eller skævt bækken kan have en lignende forklaring. Discusprolaps kan måske provokeres af en overbelastning af mellemstykket mellem to rækker låste ryghvirvler, når de mødes i en vinkel. Den mellemliggende discus kommer dermed under et enormt pres. Når trykket ligger skævt på en discus, kan der dannes en protusion eller prolaps i den modsatte side af hvor presset er størst. I disse tilfælde vil operation ikke kunne hjælpe alene. Ud fra modellen er det nødvendigt at løsne de rækker af facetled, der danner låste hstokkeh. Lav legemshøjde synes at være forbundet med lavt calcium / D-vitamin indtag, og er ikke udelukkende arveligt betinget.

Kalk synes at være bedste fra mælke- og mejeriprodukter (3). Kalk kan holdes tilbage i tarmen, og dermed ikke optaget fra tarmen, af nogle kemiske forbindelser: Havre (phytin (4)), te, kaffe og kakao (Tannin = Polyphenol (4 / 5)), cola (phosphorsyre (5) ), alkohol (3), og tobak (3). De er effektive "kalk tyve". Desuden ser lægemidler som binyrebarkhormon(6) og kønshormoner(3) ud til at nedsætte effektiviteten af kalk.
- Smertestillende medicin synes at øge de objektive forandringer, måske fordi de fjerner det naturlige værn mod overbelastning.
- Kalkmanglen beskrives normalt med tendens til spasmer og kramper, og kalk indtager en helt central rolle i musklernes kontraktion (7). Hypermobilitet og svage muskler er ikke beskrevet i litteraturen som kalkmangel. I undersøgelsen ser det ud til, at kalk er mindst lige så vigtig for svækkelse som mangel på D-vitamin, idet øgning af kalk alene har en markant virkning. Effekten øges med D-vitamin.
- Betydningen af D-vitamin er kendt. I undersøgelsen ser brug af make-up og solblokker creme ud til at at spille en væsentlig rolle.
- Det mest overraskende i min undersøgelse er, at der ikke er nogen effekt af sporten alene, og overdreven sport ser ud til at være usund. Træning fungerer først fint, når og hvis kalk og D-vitamin indtaget svarer til de Fødevarestyrelsens anbefalede mængder.

- Udvikling af patologiske forandringer i skelettet ser ud til at ske på 2 uger til 2-3 år.
- Den statistisk model er bygget op omkring to delvist overlappende symptomer: Subjektiv smerte, og objektive knogle/led forandringer. Statistik giver det fire mulige kombinationer er: Sund, Smerter alene, Både smerter og Objektive forandringer, og Objektive forandringer alene. Den beskrives særskilt i ”Synlig Sundhed"-modellen(8).

The Back-bone-growing-disease-model giver selv behandling: Normaliseret indtag af kalk og D-vitamin, kombineret med normal motion, nemme øvelser, undertiden støttet af manipulation af facet-leddene, dertil omsorg for, at leddene ikke overbebyrdes i flere måneder, når de er sat på plads.

Det glade budskab er, at der ser ud til at være gode muligheder for at forebygge mange rygsygdomme, hvis modellen anvendes tidligt nok i barndommen. De beskrevne bevægeapparat forandringer kan skyldes sociale- og miljøfaktorer mere end arvelige faktorer, medieret af kalk og D-vitamin forbrugsvaner.

Referencer
1. Lændesmerter hos børn og unge: Forekomst, risikofaktorer og forebyggelse. Ugeskr Læger 2002; 164;(06):0
2. Statens Institut for medicinsk teknologivurdering: Ondt i ryggen: Forekomst, behandling og forebyggelse i et MTV perspektiv. MTV Serie B 1999; 1 (1)
3. Essentials of human nutrition. Third edition. Oxford 2007. Cap 8; p 118-9
4. Essentials of human nutrition. Third edition. Oxford 2007. Cap 25, p 388
5. Essentials of human nutrition. Third edition. Oxford 2007. Cap 8 P 116
6. Essentials of human nutrition. Third edition. Oxford 2007. Cap 8 P 121
7. Essentials of human nutrition. Third edition. Oxford 2007. Cap 8; p 112
8. Synlig Sundhed www.helga.in