Forebyggelse

Den danske befolkning er relativt sund. Men kan blive meget sundere. Med en målbar variabel: Raske mennesker er glade og i vigør, kan en stribe indsatspunkter trækkes frem omkring de enkelte mennesker. Punkterne dækker bredt, og er samlet i grupper:

Motion   Motion i dagligdagen   Cykel/gangstier   Svømmemuligheder

Kost:  Godt drikkevand   Gode madvaner

Opvækstvilkår: Sund graviditet og barsel. Gode fødsler.  Orlov efter børnenes behov. Gode skoler. Uddannelse der satser på viden og træning.

Voksenlivet: Forebyggelse af dårlige liv. Sikring af de basale behov.

Aldringsvilkår: Aldringens tabuer. Livets slutning.

Sundhedsvæsnet: Behandling af sygdomme i sammenhængende forløb.  Forskning i sundhed og sygdomme sættes sammen.   Aktionsforskning er en mulighed.   Udvalgte sygdomme behandles helt bredt som forebyggelse.   Åbenhed overfor nye sygdomsbegreber.   Netverdenens største brugerflade.   Bruge sundhedspersonalet til det de er gode til.    Sponsorering er et tveægget sværd.   Sundhedsoplysning

Efterskrift:  Åben tidskapsel.   Forfatter  Læge Helga Wolf

Punkterne uddybes nedenfor i samme rækkefølge som ovenfor. Vælg punkterne ud efter interesse, eller læs dem fra en ende af. Det hele er observationer og foreslag til forebyggende tiltag på tværs af en sundhedsvidenskabelig søgeflade.

Kost: Godt drikkevand. Danmark har godt drikkevand endnu, siger man. Men det smager kun godt få steder. Smagen er blevet dårligere med årene. Vandværkerne er træge med oplysninger, når der er noget galt med vandet, og prøverne tages på tidspunkter, hvor vandet er bedst muligt. Med den generelle nedsættelse af vandforbruget kan der være flere bakterielommer i rør og blinde ender, og rørene skal skylles igennem en gang imellem. Hvis prøverne blev taget fx efter en periode med helebølge på skoler lige før børnene starter efter sommerferien, kan det give et helt andet billede af bakteriologien, som det nok er værd at gå efter. Vandværkerne kunne bruge nettet til andet end at melde flytning på. Vandværkerne har måske brug for en mere åben tilgang for aktive brugere som interessenter. Kommunerne skal godkende spredning af forurenende emner. Kloakslam gøder godt, men indeholder alt muligt. Måske skal der en registrering til, af hvor slammet bliver af, fra de forskellige rensningsanlæg, for at sikre grundvandet i modtageområderne.

Gode madvaner. Danskerene er ret hurtige til at tage ny viden til sig, hvis det er indlysende, at ideen er god og virkelig kan gavne den enkelte her og nu, eller hvis den sælges attraktivt. Informationerne kommer fra centralt hold, fra blade og aviser og fra reklamer. Det forvirrer meget, at der hele tiden komme modsatrettede informationer. Når informationerne ovenikøbet er meget klare udmeldinger, bliver forvirringen endnu mere udtalt. Danskerene er dygtige til at håndtere ny viden, og der foreslås en ærlighed omkring, at ernæringsvidenskaben er relativt ny viden og at den er under stadig udvikling. Så vil man kunne følge udviklingen. I stedet for at tro på det ene efter det andet, kan man lægge en strategi, og følge retninger, der let kan ændres.

1/3 af danskerene lever meget sundt. 1/3 af danskerene lever nogenlunde, og 1/3 spiser usundt. Sådan har det været i mange år. Den 1/3 der spiser usundt er sværest at motivere for ændring af vanerne. Det er en sundhedsmæssigt interessant gruppe. Man kan gætte på, at gruppen har brug for at maden er let tilgængelig og let at tilberede. Dermed kan ”hyggemad” komme til at blive for stor del af kosten. I skolelægearbejdet er det tydeligt, at det er i denne 1/3 man finder mangler. Det gælder især for kalk, D-vitamin og B-vitaminerne.

Selv om vi lever i 2007 findes en lettere form for engelsk syge pga kalk- og D-vitamin-mangel, med smerter i bevægeapparatet, med forandringer i fødder, knæ og ryg. Det er ikke kun hos indvandrere, men hos børn, hvis forældre stoler på at dansk kost bare er god nok. Jeg har fulgt børn i op til 10 år, og registreret deres klager, og registreret effekten af kalk-, D-vitamin-tilskud i forhold til ingen kostregulation eller tilskud. I børnehaveklassen er det ca 20% af børnene, der har problemer og op til 50% i 9. klasse. De små klager over vokseværk, har ondt i knæ, skinneben, fødder og ryg; de store har mest klager fra knæ og ryg. Enkelte har klassiske smerter ved kraveben og i kanten af brystbenet. Tilskud af kalk virker fint på både smerter og skævheder, tilskud af D-vitamin er ikke så tit nødvendigt for effekt. Ifølge ernæringsbøgerne og de gamle lærebøger hænger observationen udmærket sammen. Den forebyggende indsats foregår aktuelt på individ-plan. For de voksne har jeg ikke haft personkontakt, men har set talrige lægeattester med beskrivelser af symptomer og forandringer, og formoder, at noget tilsvarende vil gælde for de voksne, og at problemet har ret stor økonomisk tyngde i sygelighed og dermed arbejdsfravær. Indsatsen kan med fordel komme centralt fra, hvis der kan blive enighed om, hvad der skal til. Faktisk er informationen ikke anderledes end i 1940-erne, men forskning glemmes ofte efter 40 år, hvis den ikke følges op, og det kan mærkes nu for kalk og D-vitamin.

Der er også problemer med B-vitaminerne i mange børns kost. Ved sidste optælling fra indskolingerne i 2007 er 1/3 af børnene kræsne. De spiser især ikke grøntsager. B-vitaminer fås også fra brød, som de fleste børn spiser, men en væsentlig del kommer fra grøntsagerne. Ved gennemang af litteraturen, er har B-vitaminerne stor betydning for nervernes udvikling og funktion. B6 vitaminet spiller en rolle i 50 forskellige processer i kroppen, ikke mindst i hjerne og nervevæv. Vitaminet fremhæves her, fordi det indgår i sukkeromsætningen, hvortil ½-delen af vitaminet normalt forbruges. Når sukkermængden øges i kosten, og vitaminindtaget er lille, bliver det helt galt. Ved sidste optælling fra indskolingere er 5% af børnene urolige i en grad, så der overvejes specialundervisning. Halvdelen af de urolige børn kræsne, mod 1/3 af alle børn, der er kræsne. Blandt de lidt ældre børn ser det ud til at bedre kost eller et vitamintilskud, kan begrænse uroen. Det skal undersøges nærmere. Hvis noget så simpent som god mad i skoletiden kan øge børnenes trivsel, og måske spare noget specialundervisning, er mad måske en god investering i Danmarks fremtid.

Kalk, D- og B-vitamin har været tilsat mel- og gryn i Danmark fra krigens tid, til 1985, hvor det blev fjernet, fordi det går så godt i Danmark. Det er der ikke ret mange der ved, og læger er ikke informeret om problematikken, så det indgår ikke i overvejelserne i specialerne. For ortopædkirurgerne kan det især være vigtigt at vide, at ophelingen kan være kompromitteret af dårlig kost, ikke kun hos misbrugere, hvor man er opmærksom på problemet, men ikke kan gøre så meget. For Reumatologer er sammenhængen mellem kost og ledsygdomme ved at vinde indpas igen, men det ses sjældent dokumenteret i de lægelige akter. Et punkt med kalk- og D-vitamin status i anamnesen kunne noteres forud for behandling med smertemedicin og cellegifte over længere tid, og også før nye knæ og hofter. Det er fagligt muligt at lettere former for engelsk syge, og måske nogle gigtlidelser kunne kompenseres ved simpel vejledning, frem for den vanlige medicinske behandling.

Endelig er det muligt psykiatrien kan lettes, hvis B-vitaminindtaget normaliseres. I ekstremerne findes Korsakoff Psykosen, som kan forebygges med B-vitaminer til alkoholikere. Sygdommen rammer alt for mange hvert år. Forebyggende kan alle, som indlægges bevidstløse, få B-vitamininjektion, før de får sukkervand intravenøst. Det forebygger, at nerverne brændes af, så hjernen ikke ødelægges, eller skaderne begrænses væsentligt.

Opvækstvilkår: Sund graviditet og barsel. Er et godt sted at starte på forebyggelse. Det er fikst at gavne 3 personer i én indsats: Mor og barn og far. Dansk fødselshjælp er en forebyggelse af sygdom og død. Indsatsen er biologisk orienteret, og behandling aflastning og medicin. Tidligere tiders fødselsforberedelese er fjernet flere steder, og har måske været fysisk ligegyldig, men er uvertruffen som er-fa-gruppe og socialt netværkdannelse i de nye familier. Jobbet giver sjældent netværk, der kan rumme børn, og næste samfundsmæssige chance i en travl hverdag er skolernes forældremøder, hvor man ser de samme med-forældre flere gange, og kan danne bærbare kontakter her. Med til sundhed hører noget at tage sig til, og en sund latter. Begge dele findes i fødselsforberedelsen. Sundhedsmæssigt opfattes graviditet som noget, der er opfundet sammen med mennesket. Der er stadig mange uløste problematikker i fødselshjælpen. Det er fx. svangerskabsforgiftning, smerter, kløe i skridtet, for små børn, børn der har slugt fostervand, fødsler der går i stå og fødselspsykoser. Der må være muligheder i at sammenligne erfaringer med dyrlægerne, der kender et bredt spektrum af fødsler, og menneskerfødsler fra personlige oplevelser. Psykologi og psykiatri om fødsler er udviklet ud fra observation af syge og meget syge mennesker i psykiatrien. Her mangler fuldstændig en beskrivelse af de normale forløb af graviditet og fødsel og barselsperiode, incl. beskrivelse af de små udsving, som findes hos de fleste, og som kan opspores og tages alvorligt før de bliver til manifeste svære sygdomme, som der er alt for mange af.

Gode fødsler er ikke udelukkende fødsler, hvor mor og barn og far overlever. Fødslen er starten på en ny familie, der har været undervejs i ca. 9 måneder, men som først bliver helt begribelig, når barnet er kommet ud. Fysisk er en fødsel en helt naturlig proces, som kvinder er bygget til at klare. En god fødsel giver overvældende glæde, og udsigt til fast arbejde en tid frem, som moderen er helt sporet ind på at klare rigtig godt. En fødsel er lettest, hvis moderen ikke er bange. En fødsel er et arbejde, som kroppen udfører i samarbejde med moderen, men hvor instinkter og automatiske processer bestemmer mest. For nogle er det største arbejde, at give slip, og give kroppen lov til at arbejde. En god fødsel er som en vinder-fodbold-kamp. Det er hårdt, moderen knokler og sveder, men glemmer det hele, når sejren er i hus. En indsats for sikring af gode fødsler kunne være en rettelse af fejloversættelsen i biblen, hvor ”eseb” er oversat som ”møje” for mændenes arbejde i marken, og samme ord er blevet til ”smerte” for kvindernes fødsel. Det giver en helt basal forventning, at fødsler gør ondt. Fodbold gør også ondt, men det er ikke det, der lægges vægt på før kampen. Bakteriologien omkring fødsler, der er samlet i bunker er til stadighed et problem. Ammestart kan let hæmmes, og spædbarnets kost og mor og barns udviklingsmuligheder den vej rundt forvirres, hvis amningen ikke prioriteres tilstrækkeligt. Opbygningen af den nye familie må have plads, som den har nogle steder. Men i travlhed kan det gå helt skævt.

Orlov efter børnenes behov. Danmark har mobiliseret al arbejdskraft der kan gå på to ben, og nu også alle de syge. Det er fint. Men børnene kan have nogle andre behov. Bakteriologien peger i den retning. I et normalt hjem, er der en stribe bakterier i balance. Hver gang barnet kommer i kontakt med en familie mere, bliver udbuddet af bakterier øget, samtidig med udbuddet af underholdning og udviklingsmuligheder. Det er en balance, hvor mor formentlig er den, der instinktivt ved, hvad barnet har brug for hvornår. Når barnet kommer i dagpleje fordobles sygeligheden. Det fordobles igen ved børnehave, og skole. Børn under 2 år har ikke et fuldt fungerende immunforsvar, og kan dækkes ind af modermælken, men kun for de bakterier hendes krop kender, så mor skal med og være lidt i de nye omgivelser. De fleste børn vil formentlig have godt af at være i hjemmet 2 år, og de sarte børn måske endnu længere. Det giver så et problem i forhold til arbejdsmarkedet, og ofte en enorm kedsomhed i hjemmet. Her er gode regler for løn-kompensation i orlovsperioden vigtig. Det kan også være vigtigt med en cafe mulighed, ikke blot i storbyerne, men også i provinsen. Det er svært at finde ligesindede i de øde boligområder, og det er svært at være på besøg hos hinanden, når man har behov for voksenkontakt i dagligdagen. Der er brug for nogle flere muligheder. Reglerne for cafe-forretning kunne lempes, så fx. andre forretninger har lettere ved at lave et lille hjørne med let servering, uden alkohol. Det kunne give tiltrængte valgmuligheder, selv ude på landet. Indsatsen over for de fleste børnefamilier kan godt være anderledes end indsatsen overfor dem, der har særlige problemer, og som har brug for noget helt andet til start.

Gode skoler  er skoler, hvor undervisningen baseres på det niveau eleverne er på, når de starter skolen. Det er skoler, hvor ingen børn er dumme, men alle kan lære noget, og alle selvfølgelig gerne vil lære noget. Problemet kan være, at tanker og energi kan være optaget med andre ting, som kan være vigtigere for eleven. Der kan være sociale barrierer mod indlæring og meget andet. Åbningen kan være tid, eller en social indsats i samarbejde med PPR og skolesundhedsordning, men vil nogen gange være at etablere et køkken, hvor mad og drikke tilbydes på fornuftig vis. Skolesundhedsordningen er et netværk under børnene, som er tæt på forældre og lærere. Med en ramme, hvor børnene møder ordningen hvert år, sikres børnenes kendskab til netværket, så børn selv kan vælge at tage kontakt. Det er en god ventil, som er en af de første kontakter ud over pædagoger og lærere, børnene møder. Det er ikke sjældent skolesundhedsordningen, som får de tungere ting fortalt, som de første. Indlæringen må ikke begrænses, mange børn keder sig i timerne. Det kan være vigtigt at starte i forskellige vinkler, for at fange et barns interesse, og give rum for indlæring. Noget skal måske læres, mens man går tur på stranden. Der er gjort meget ud af indskolingen, men der er stadig mange børn, der har det svært, selv i børnehaveklassen. Måske kan noget af uroen mindskes, ved en løbende indskoling, hvor barnet kommer ind i en velfungerende klasse, når det fylder 6 år? Det kan undersøges nærmere.

Uddannelser der satser på viden og træning. Danmark er Jantes Land, hvor en del uddannelser har en rem af huden. Oplæring i et fag følges nogen gange af en nedgøring og måske endda overgreb, som gives videre fra generation til generation, fordi det føles rigtigt. Hvis læreren ikke har fået tidligere overgreb på plads som en fejl, som skal væk, bliver overgrebet ført videre. Det ses i håndværk, hvor lærlingen skal trælle i en årrække, ligesom i landbruget, og det ses endog i lægernes uddannelse, hvor mesterlæren er for de få. Problemet er vist størst indenfor kirurgien, hvor lægen i hvert fald tidligere skulle kvalificere sig til uddannelse, ved at være meget pågående og selvsikker, og gerne klare både sit eget og den ældre kollegas arbejde. Det lignede grov og hårdt fremfærd overfor kolleger og personale. I de rammer blev forsigtighed til tøse-rier, og staklen blev heglet igennem ved konferencerne, hver dag. Det system gør vel både ”vindere” og ”tabere” til tabere. Der er sikkert problemer i mange flere fag. Det er overgreb, som kan fanges af erhvervspsykologer og i stress-behandlingen. Men disse tiltag er forbeholdt enkeltindivider. Nedgøringen har vist til sigte at lære eleven at arbejde godt, hårdt og længe. Alice Miller skriver, at de blot lærer at nedgøre andre. Det må være muligt at lære at arbejde på andre måder, men det kan være den største hurdle, at fagene må forstå det først. Det må kunne lade sig gøre at tage ”Jante i uddannelsen” op som et overordnet problem.

Voksenlivet: Forebyggelse af dårlige liv, Antallet af alkoholikere og andre misbrugere siger noget om hvor mange danskere, der har det dårligt. Det er næppe alkohol og stoffer i sig selv der er problemet, ud over at de er lette at få fat i. Men tegn på, at der er væsentlige sociale problemer. Et bud er ensomhed og isolation af mange forskellige årsager. Et andet bud er en opvækst i en kultur, der ligger et stykke fra de gængse normer, og hvor netværket er en lukket kreds, som man udstødes fra, hvis man vælger at gøre det mindste udenfor de afstukne rammer. Det kan give en marginalisering. Denne brydes til dels i den tvungne skolegang, hvor børnene mødes på tværs i klassen.  Allerede i svangreomsorgen er der en adgang, men den letteste indgang, er med sundhedsplejerskens fremmøde i hjemmene. Her er en unik mulighed for at støtte op om familier, der har behov for at ændre noget ved et besværligt liv. Fødslen og barnet åbner ofte for et ønske om bedre trivsel, og det holder 1-2 år, og svinder med de vaner der bygges op omkring det nye barn i familien. Sundhedsplejerskerne står tit alene med familierne, og kan vælte af den overvældende opgave. Sundhedsplejersken kommer tæt på familien, og bliver nogen gange den eneste, de sarteste familier tør læne sig op af. Der er mange familier, der har problemer, og de kan ikke alle henvises til familierådgivningen. Dvs der er en mellemgruppe, som næsten klarer sig. ET forslag er at give familiemedlemmerne kontakt til en person, der får en rolle, der svarer lidt til fadderrollen, eller gudmoder funktionen. I kirken aftales med fadderene, at de har ansvar for barnet, mest overfor troen, men tidligere var faddere også økonomisk og socialt ansvarlige overfor barnet. Troen er gledet meget ud, økonomien er overtaget af samfundet, og det social ansvar er blevet noget meget overofdnet der flyder ud. Der foreslås etablering af en fadderlignende funktion, som støtter op om moderen eller det lidt større barn. Ikke en hjemme-øhosser, men en normal borger. Teorien bag ideen er, at alle mennesker har brug for at kunne kontakte en "relevant voksen". De hårdest rate familier har brug for støtte af en psykolog, ude i hjemmet 2-4 år, og noget der ligner en behandlingsgaranti, før man kan være sikker på, at tilstanden bliver stabil, så de kan klare sig godt. De isolerede har ikke noget velfungerende netværk, og opbygningne af det kræver først og fremmest en tillid til andre mennesker, som kan være svær at bygge op, hvis erfaringerne er for brogede. I velfungerende familier er der masser af voksne at henvende sig til. Netværket og familie er der for både voksne og de små. Men isolation kan også komme i de velfungerende familier, når de er "nede" en periode. Ved skilsmisse, der er en meget privat sag, og ved dødsfald, bliver både voksneog børn nogen gange så isolerede, at de går helt ned. De voksne kan selv kontakte hjælpere, men børnene, der ikke er vant til at søge kontakt så aktivt, kan blive tabt helt. De kan også have brug for en "relevant voksen". Når mange ikke er døbt, og der ikke er en reserve ud over familien, og familierne er ret isolerede til hverdag, bliver det svært for andre voksne at komme til at hjælpe børn og voksne i den svære tid. Mange misbrug starter omkring skilsmisser og dødsfald, for alle aldersklasser. Det må kunne forebygges med fokuseret indsats. 

Sikring af de basale behov. De sociale behov er mad, varme, ly, job, familie og venner. Og de indre behov er mere luftige, men ikke mindre vigtige: selvtillid, fællesfølelse, glæde, energi, gavmildhed, nydelse, og et godt samliv. De sidste er taget som modsætningerne til de 7 dødssynder: hovmod, misundelse, vrede, dovenskab, gerrighed, frådseri og utugt. Disse punkter lånes fra kirken, hvor de har været brugt til at lede mennesker væk fra dårskab. Ved at vende punkterne om, fås en model for adgang til personlig trivsel og dyb tilfredshed. Det er formentlig lignende punkter reklameindustrien bygger på for salg af ting og sager. Forebyggelse i Danmark foreslås rettet den vej, ud over fravær af sygdom, og dækning af de basale behov. Stadig med målet glade og aktive mennesker.

Aldringsvilkår: Aldringens tabuer afmystificeres. Man kan købe sange til 50-års fødselsdage, hvor fødselaren klart er på vej til alderdomshjemmet, og hvis nogen er i tvivl, listes rækken af ting, der vil gå galt og blive umuligt op på vers. Det er en tro på, at det er slemt at blive gammel, og at alle vil få alverdens ulykker over sig, bare fordi de fylder år igen og igen. Det åbner for en selvforstærkende proces, hvor en forventning om fx nedsat muskelkraft og nedsat potens bliver en realitet, fordi livet ikke leves efter mulighederne, men efter forventningerne. Et indsatspunkt er forventningerne. Befolkningen er dygtig og er glad for information. En opgørelse over hvor mange der hører dårligt, og har glæde af hjælp, og hvor få der har svære ubehandlelige høreproblemer, og det samme for synsnedsættelse kan formentlig tage dampen af nogle af versene. En opgørelse over hvor lille del af befolkningen, der rent faktisk kommer på plejehjem og at det at man melder sig til alderdomshjemmet, når man fylder år, er dyb fortid, kan også hjælpe. Det koster ikke noget særligt med informationer i den retning, og journalister kan gøre det fint sammen med en geriater.

Livets slutning får sin egen plads.  Døden er blevet en fejl, og mere et juridisk område, end en naturlig del af livet, som vi alle når til. Hospitterne hjælper lidt på indstillingen, ved deres blotte tilstedeværelse. Men døden er stadig flyttet væk fra hjemmet og ind i sygehuse og kølehuse for de flestes vedkommende. Dødern er ligesom fødsel en basal ændring i familien, hvor et medlem ikke kommer ind, men forsvinder. Det giver rokade i familiens sdturktur, med Hvem der tager over? og Hven er nu ældst? oma, som skal have sin tid til at komme på plads. Hvis det ikke klares, bliver familien ustabil. De enkelte medlemmer kan have svært ved at fungere uden den basale placering på plads. Der mangler viden om, hvordan dødsfald og håndtering af de døde kan klares i hemmene. Den gamle kultur med at vake liget er ikke rigtig og ikke nok. Der skal noget med underlag og udluftning til og meget andet. Nogen må vide præcist hvad, og der kan laves en pjece eller et link på nettet om det. Hvor den døde kan være i hjemmet må det være et åbent valg, i stedet for fjernelse og ambulancetur / rustvognstur og kølerum. Sugehusene har steder, hvor man kan se afdøde. Det er udmærket, men ikke altid godt nok, når hele den nødvendige proces skal have mulighed for at løbe for alle familiens medlemmer. Det vil give et ret stort rend, og virke mærkeligt og ubehageligt. Rammerne må tænkes igennem. Begravelsen kan klare en del af processen, men ikke den hele. Dødsfald har det lidt ligesom skilsmisser, at efterlade vrag, der er svære at hjælp, når omgivelserne har afsluttet processen med en begravelse. Der er sundhed og trivsel i at tage processen alvorlig og give den tid og rum til at forløbe normalt. Hvor der er større problemer, må en psykolog ind som hjælper. Nogen gange afdækker dødsfald større og sværere problematikker, som det kan tage år at få på plads.

Sundhedsvæsnet: Behandling af sygdomme i sammenhængende forløb. Med de store mængder ny viden, og kravet om evidens i behandlingen, bliver behandling mere og mere specialiseret. Det giver, sammen med besparelser hele tiden, en mere skarp afgrænsning mellem de forskellige lægelige specialer, og et større pres på samarbejdet, hvad tiden ikke helt er til. Samtidig ser det ud til, at specialerne forventer, at en patient der henvises, er undersøgt på samme måde i forvejen, som det blev gjort for 25 år siden. Men patienternes ønske om hurtig henvisning, og en vurdering, at mange sygdomme opfattes som sjældne i dag, gør at forundersøgelse kun gennemføres, når det er en udtrykkelig forudsætning for henvisning. Hvis lægerne har adgang til alle indhentede oplysninger omkring de enkelte patienter, kan de hver især samle det de har brug for at vide, inden de går videre med undersøgelse og behandling, og forløbene kommer til at hænge sammen, selv om det tager tid. Noget der ligner vandrejournaler til de fleste sygdomme kan hjælpe lidt på det. Bedst er det, når patienten selv har styr på forløbet, næstbedst er når den praktiserende læge har helt styr på det, og har en chance for det, via løbende information fra speciallægerne. Der er lang vej endnu. Sygehusene sender de fleste hjem til egen læge, men med meget kortfattede udskrivningsbreve, hvor mange erfaringer går tabt. Alle har så travlt, at der ikke er tid til mere. Men det du'r kun, når forløbet er klassisk. Problemerne opstår når det ikke går glat. Det kan været noget der ikke heler op, eller nogle senvirkninger af en behandling, egen læge ikke har en chance for at kende noget til, foruden bivirkninger på den store vifte af nye mediciner, der kommer til hvert år. Specialerne er så afgrænsede efterhånden, at det kun er børnelæger og geriatere, der har et ”tværfagligt” overblik, og disse to specialer er bedst til at håndtere mere end een diagnose af gangen. Der er brug for medicinere der har bred viden, og som er tilgængelige som konsulenter. Der er brug for farmakologer, der kan vejlede, så lægemiddelinformation kan erhverves, ikke kun fra kataloger, men også fra en personlig fagmand. Præcis ligesom man kan ringe til Seruminstituttet for information om bakterier og virus mv. Instituttet på Bispebjerg hospital er et skridt på vejen.

Forskning i sundhed og sygdomme sættes sammen  Forskningen er lagt ud til udtalt samarbejde med industrien, og grundforskning er ikke så let at skaffe penge til. Dermed bliver forskningen i vid udstrækning centreret om denne eller hin medicin. Sjældnere om helt enkle ændringer/tiltag, og medicinen bliver heller ikke målt i forhold til simplere metoder. Med en medicinering bliver en tilstand til en sygdom. Hvis den kan stoppes/tæmmes ved små ændringer i hverdagen, er det en normal variation, der kræver særligt hensyn. Der er stor forskel i selvfølelsen, om man er rask eller syg, og en diagnose kan være første skridt væk fra en normal hverdag og trivsel i hverdagen. Tidligere var focus i forskningen tilstande der havde dødelig udgang. Det er ændret til at være alt, der kan medicineres. Behovet i befolkningen er steget med et krav om at have det godt, og ikke finde sig i en sur hverdag. Det er indenfor de kroniske tilstande kravet er øget. Men er endnu ikke forsket i de små tiltag i dagligdagen, som kan være årsag til forandringerne, summeret over mange år. Det har vi til gode.

Aktionsforskning er en mulighed for en bredere udredning af både enkle og komplicerede problematikker. Metoden er undersøgelser ud fra et koncept, og løbende evaluering og ændring af præmisser og metoder, til der findes en effektiv indsats, der løser problemet, eller det viser sig overhovedet ikke at kunne påvirkes. Der er ikke meget forskning i den genre, da den ligger langt fra den klassiske evidens-forskning. Metoden er ikke særlig kendt, og artikler optages ikke. Men der er brug for en metode, der kan løse de opgaver befolkningen spørger ind til. Metoden er billig, gennemskuelig og relativt hurtig at anvende.

Udvalgte sygdomme behandles helt bredt som forebyggelse Ved at bruge kostplanen fra diabetes 2 sygdommen som grundskema for hele gefolkningen, fås en ret optimal kost, der er formidlet detaljeret i massevis af bøger og på nettet, når der ses bort fra sødemidlerne. Ved en generel brug af anbefalingerne bliver sygdommen samtidig afmystificeret en del. Ved at tage allergikerne alvorligt, når de ikke kan være et sted, der er for støvet og skimlet, og gøre rent, får allergikeren det bedre, og resten af befolkningen får det formentlig også bedre. Det samme gælder med allergenene tilsætningsstoffer, som bør begrænses mest muligt. Det vil gælde de meste almindelige allergener. Det er ikke muligt at fjerne alle allergener, fordi det er ekstremt få ting man ikke kan bliver allergisk overfor, fx. vand og salt. Det ser ud til at ting udenfor tåles bedre, måske pga regn igen og igen.

Åbenhed overfor nye sygdomsbegreber og forskning i den retning. Ekstrem overvægt er særdeles vanskelig at behandle. Det er mærkværdigt, eftersom de ekstremt overvægtige ikke kan gå på benene, og dermed ikke kan skaffe mad hjem i de mængder, der skal til for at vedligeholde vægten. Der er en hjælper. Dermed bliver sygdommen en social sygdom, hvor behandling af kun een af parterne ikke flytter noget. På samme måde kan et forhøjet blodtryk, hos er forsigtig person, der måske er gift med en hidsigprop, næppe behandles medicinsk med blivende effekt. Der er tale om en slags ”assisterende” forhøjet blodtryk, hvor den ene er smittespreder og den anden sygdomsbærer. En tilsvarende fortælling kan være baggrund for fx depressioner. Det er vi ikke klædt på til at gøre noget ved. Der er brug for nye metoder.

Netverdenens største brugerflade, eksisterer ikke i det daglige sundhedsarbejde. På trods af at de fleste net-timer har været brugt på sex indtil for nyligt, er sexologi nærmest et tabu. Det er klart at sex er noget privat. Men problemer med sex giver mistrivsel gående helt ud i ekstremen til forbrydelser, som findes jævnligt året rundt. Sex er stadig ikke inde i ret meget andet end forplantningen og potensmiddel-ordination, hvis man ikke kan finde på noget mere konstruktivt. Der må være enorme mængder god energi bundet i elendige sexliv, som kunne frigøres til trivsel og morskab, hvis sex ikke bare var noget der blev gemt væk til om natten. Der er brug for at sexualvejledning bliver almindeligt tilgængeligt. Som det er nu, er det noget enkeltpersoner støtter op om. Det er for sårbart. Det må kunne gøres bedre.

Bruge sundhedspersonalet til det de er gode til. Læger og tandlæger og dyrlæger uddannes først og fremmest i en biologisk grundforståelse, der er kernen i deres ydelser. Sygeplejersker, Fysioterapeuter, Farmaceuter og alle de andre kan noget andet. Tilsammen giver det mulighed for en god og præcis indsats. Læger har i årevis været sat til alt muligt, fordi der har været uddannet for mange af dem. Nu er der for få. Samtidig er IT-revolutionen kommet. Læger kunne måske bruge tid på at henvise til netviden, tid på at hjælpe patienterne med at sortere i den indhentede netviden, og bruge mest tid på at hjælpe de net-løse, og de der ikke passer ind i net-sygdommene, og de der har brug for fysisk undersøgelse af en fagperson. En stribe specialer bliver i dag brugt med henvisninger og vekslende længde ventetider. Nogle af opgaverne kunne måske klares ved at de praktiserende læger har direkte telefonadgang til at spørge om småting, som er sjældne i praksis, og dermed afkorte ventetider og køernes længde. Det gælder især øre-næse-hals-læger, øjenlæger, hudlæger og allergologer. Der kan være brug for at nogle sygeplejersker specialiseres i allergi-venlig-husholdning/indretning, for hjemmebesøg og forklaring af de basale principper i allergiforebyggelse. Der er lange ventetider, og indsatsen behøver ikke være så stor, før det virker. Medicin dækker problemet, det løser det ikke, og for nogle, vil ændringen kunne erstatte medicinen.

Sponsorering er et tveægget sværd. Der er brug for særlig årvågenhed i psykiatrien, pædiatrien, cardiologien. Disse fag står for ordination af rigtig meget medicin, og for vejledningen af lægerne i almen praksis. Det kan være, at sponsorering skal fjernes fra enkeltpersoner, til større virksomheder, hvor der er en firma-ansvarlig leder? Der er brug for at Ugeskriftets arbejde med at deklarere sponsorering for alle forfattere kommer til at lykkes. Men det vigtigste ville være, at læger erkender, at sponsorering gives for vinding, ikke for deres egen skyld, og at det er en tredie part der kommer til at betale, nemlig patienterne og den instans der giver tilskud til medicin og hjælpemidler.

Sundhedsoplysning er helt centralt i forebyggelsen, og der gøres meget i forvejen. Den billigste løsning er at give folk selv viden nok til at vælge, og så være klar til at bakke dem op, når de har problemer med ændringerne. Forankringen af forebyggelsen kræver at informationen kommer omkring. Det er let nok i dag, hvis ikke der var en stribe barrierer, som anført ovenfor.

Efterskrift: Dette er en slags åben tidskapsel, som er resultatet af 45 års interesse for sundhed og livet i særdeleshed. Punkterne er tidstypiske, og vil til stadighed ændre sig. Listen over punkter er ikke komplet, den kan altid suppleres og videreudvikles. Foreslagene undervejs baseres på en erfaring, at der kan være effektive smutveje til større sundhed og trivsel i samfundet. Smutvejene er også et produkt af tiden lige nu. Som NGO har jeg arbejdet med fremme af amning i mange år, til oprettelsen af Ammekomitteen, og har været med i planlægningen bag indførsel af kængurometoden, og mange andre ting. Min erfaring fra disse arbejder er, at små tiltag kan virke som slæbebåde, der klarer at ændre retningen på selv meget store skuder, bare tiltagene er tænkt godt nok igennem.

Forfatteren: Læge Helga Wolf, speciallæge i Samfundsmedicin og Almen Medicin, har en lang og bred uddannelse. Fritid med lægefaglige NGO aktiviteter, samt en stor familie med 5 børn, der er voksne nu. Arbejder for tiden som skolelæge i Stevns Kommune. Lægefaglig hovedinteresse: Sundhed for enhver! (Så billigt og enkelt som muligt)