D-vitamin, sygdomme og forskning

Der ser ud til at være enighed blandt læger om, at D-vitamin har indflydelse på svær klassisk engelsk syge, og ikke meget andet. Der er vel ikke engang tilstrækkelig aktuel dokumentation der kan vise at sammenhængen er statistisk sikker. Det Endokrinologiske lægelige speciale ved mere, og griber til pennen når de kan nå det, og er aktuelt helt uenige med Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen.

Udenfor lægekredse prøver miljøbevidste danskere at fange solens stråler på alle flader der vender mod solen, og helst i ret vinkel og midt på dagen. Her skal solens stråler bruges til varmt vand og til el, der igen kan bruges til at producere fx. D-vitamin tabletter med. Jeg tror debatten kommer til at køre i ring om sol og D-vitamin, og bruge en masse energi, uden at gavne sundheden overhovedet.

Jeg skriver det her fordi jeg har en begrundet mistanke om at området er vigtigt, og hvis ikke vil jeg også gerne vide det, så jeg kan komme videre af den vej der så må vise sig. Selv om jeg har mange års erfaring som læge, mangler jeg regulær viden om hvilke diagnoser/tilstande D-vitaminmangel er ansvarlig for helt eller delvist. Jeg mangler viden om hvilke doser, og hvilke former for D-vitamin, der kan standse processerne, og hvor meget der skal til for at holde danskere raske. Det der er publiceret er ikke til nogen nytte i praksis.

Hvad med at lægerne går ud af bokseringen, og tørrer den viden af, som allerede eksisterer indenfor fx. geografisk institut og human ernæring. De første ved at solens stråler er langt svagere i Norden end i Afrika, hvor menneskerne stammer fra. De sidste ved, at D-vitamin spiller ind i mindst 20 processer, måske op til 300 processer i det menneskelige legeme, og ikke kun ½-1 proces i kombination med kalk.

Uden at slå hinanden med håndklæderne, kan vi vælge at se D-vitamin som et helt uudforsket felt, der ikke er opdaget, fordi det er for stort til at få øje på. Lidt ligesom et kæmpe stort D, hvor vi roder rundt i hullet i midten, uden at kunne se omkredsen. Det kan blive sjovt at finde ud af, hvad D-vitamin kan, både alene og sammen med andre stoffer. Det er ikke nok, at enkelte lægelige specialer får øje på en eller to tilstande, der måske er påvirket af D-vitaminindtaget. Vi bliver nok nødt til at begynde helt forfra. Jeg mener det bogstaveligt. Vi aner intet om hvor vitaminet spiller ind, og dog ved vi det spiller ind overalt. Der mangler en liste over hvilke tilstande det er relevant at undersøge D-vitaminet på. Det kan være helt forkert at spare blodprøve testning om sommeren. Babyer får vitamindråber hele det første år, men skal de stoppe i december, marts, juli??? Vi aner ikke hvilken mængde der skal til i de forskellige aldersgrupper. Men vi kan skele til de mængder af viden, der lå bag berigelsen af fødevarer fra 1940-erne frem til 1985, hvor det blev besluttet, at vi får nok D-vitamin alle sammen, hvorfor tilskuddet af bl.a. D-vitamin blev fjernet.

Jeg har selv brugt levertran og senere vitaminpiller med D-vitamin til klassiske rakitislignende tilstande med godt resultat nogle gange gennem årene. Jeg har arbejdet i 10 år med skolebørn uden mulighed for at tage blodprøver, og har arbejdet med kalkindtaget, som ser ud til at skulle være optimalt for at undgå vækstproblemer og smerter. D-vitaminet er brugt en sjælden gang, med god effekt, men ikke nok til at jeg har kunnet se hvor vigtigt det måske er.

Jeg er sluttet som skolelæge og arbejder nu i RødeKors og som kommunallæge. I RødeKors har jeg mulighed for at tage blodprøver, og har naturligvis øje på D-vitaminet, men jer er totalt overrasket over hvor mange skrantende patienter der har lav D-vitamin, normal kalk, og intet andet patologisk. Jo dårligere de er, jo lavere er D-vitamin niveauet. Der er en hel stribe med umålelig D-vitamin (<10), som har mange klager. Når de får deres D-vitamin retter de sig væsentligt, og tilstanden bliver overskuelig, så regulær behandling af hvad der er tilbage kan påbegyndes, uden at skulle købe hele apoteket hjem. Det er dejligt, men også skræmmende, fordi jeg ikke har nogen evidens at pejle efter. Selv laboratoriet må medgive, at der virkelig er noget at komme efter, og vi har ikke længere problemer med at få målt de nødvendige test, året rundt. Det kan påstås at det er et resultat jeg ville få lige meget hvad, fordi indvandrere ofte har lav D-vitamin, og at det er tilfældigt at de bliver raske af behandlingen. Jeg arbejder med almindelig viden indsamling, som kan gavne populationen direkte, og arbejder videre med det jeg finder. Den viden kan indgå i en større sammenhæng senere, hvor der kommer lige så brede data fra andre felter/specialer. Et sådant samarbejde vil jeg mene er etisk korrekt. Min population er for fluktuerende og næppe kandidater til dobbelt blind undersøgelser.

Det er let at forstå at bevægeapparatgener kureres langt hen ad vejen med D-vitamin/kalk, og jeg ved efterhånden også at forsinket opheling, tristhed og søvnproblemer bedres væsentligt. Men det kom bag på mig da en klassisk Vitteligo (Tab af pigment om mund og øjne, på fingre og fødder) dæmpede sig centralt fra, og irritationen nu er ved at være væk fra den sidste neglerand. Ved nærmere eftertanke er sygdommen logisk: Hvis der mangler D-vitamin, kan kroppen åbenbart klæde pigmentet af omkring øjnene, mund, hænder og fødder, så solen kan komme til, og processen stopper når vitaminet er i niveau igen. Hvor mange andre tilstande har en tilsvarende logik? Vi aner det ikke.

I den kommunale verden, hvor de sværeste/dyreste sygdomme samles for lægelig vurdering forud for evt. bevilling af økonomisk støtte, er der helt forudsigelige sagsgrupper fordelt indenfor alle lægelige specialer. Som kommunallæge skal jeg gennemgå de lægelige akter for vurdering af sygdommenes sværhedsgrad, og samle informationerne på dansk til sagsbehandlerne. I det arbejde kan jeg undre mig over at bevægeapparatgener kun følges op med D-vitamin måling hos enkelte af indvandrerne, ikke hos andre. Immunsygdomme, allergier, hudsygdomme og neurologiske sygdomme er ikke undersøgt for D-vitamin. Jeg har en mistanke om, at nogen af de steder hvor der bruges immunosuppresiv medicin (cellegift) udenfor cancerterapien, kan der måske bruges D-vitaminer i stedet, uden bivirkninger og med mindre risiko for patienterne. Det er formentlig overmodigt at udelukke noget speciale på forhånd. Hele psykiatrien beskæftiger sig ikke med D-vitamin, eller andre vitaminer, hverken til depression, angst eller anoreksi. Jeg har mødt D-vitaminprøvesvar hos enkelte ørelæger og flest hos alment praktiserende læger.

Det er altså der vi er. For at komme videre i en fart, og overse så lidt som muligt, kunne der tages D-vitamin på alle i løbet af et år. Det er for dyrt. Hvad så med at tage D-vitamin med på alle blodprøver taget om onsdagen? Eller en anden dag. De enkelte specialer kunne også tage prøver på de næste 25, 50 eller 100 indlagte, eller 10 prøver på hver indlæggelsesdiagnose eller udskrivningsdiagnose? Både på de klare diagnoser og der hvor der er problemer med at stille en entydig diagnose, og også der hvor diagnoserne er fundet i raritetskabinettet! (= De meget sjældne sygdomme.) IT folket kunne undersøge hvilke sygdomme der starter når babyer slutter med at få vitamindråber, og især hvor D-vitamindråberne afsluttes om efteråret. Det er også interessant hvilke sygdomme børn, født af mødre med D-vitaminmangel får. IT folket kunne gennemgå diagnoserne fra tiden før og efter 1985, hvor D-vitaminet tilskuddet i de daglige levnedsmidler blev fjernet, fordi de ikke så ud til at være nødvendige. En evaluering af denne ændring kunne være meget frugtbar.

Det ville være skønt, hvis nogen kunne opfinde et lille fikst D-vitamin måleapparat i en fart. Så kunne alt undersøges, og arbejdet ville være at samle data (via Internettet?), og behandle data (Sundhedsstyrelsen?).

Der er brug for alle de negative fund og ”mislykkede” projekter også bliver publiceret. Alle resultaterne bør publiceres i et nordisk tidsskrift eller endnu hurtigere samles på en hjemmeside, fordi vi har brug for hurtig tilgang til data her. Måske skal Canada, Alaska, Rusland og Kap Horn med i samarbejdet. Resten af verden kan orienteres på klassisk vis, når vi ved noget mere.

Vi kan skifte håndklæderne ud med et kæmpe badelagen og lægge alle data ud på fladen. Når vi har et overblik over hvor de laveste D-vitaminværdier findes, kan vi undersøge hvilket D-vitamin indtag der er optimalt hvornår, i en udredning af de enkelte områder. Så skal der laves klassiske undersøgelser på de enkelte diagnoser indenfor de enkelte specialer. Men resultaterne skal publiceres ét fælles sted, så vi ikke ryger ud af tangenten igen og mister overblikket og muligheden for gode ideer specialerne imellem. Vi må undgå huller i badelagnet.

Det er interessant om badelagnet fremover kan bruges til at sole sig på, eller om vi skal hylle os i det fra top til tå, kigge ud af hullerne og leve af fisk og vitaminpiller året rundt.

Mvh Helga Wolf

PS Levertran er fortræffelig, og smager ikke grimt før man har fået for meget, eller når den er for gammel. Det er den grimme smag til sidst man husker, efter at have fået en del der smagte udmærket i en behandlingsperiode.

PPS Ved svær D-vitamin mangel (under 20) er det muligt at give 300.000IE kalciferol (35 dråber)(Svarende til et par dage i Spanien) hver 14 dag 3 x og derefter hver måned 3 x samt kalk/D-vitamin tablet dagligt med 19 mikrogram, 1-2 dagligt efter anamnesen. Ved D-vitaminmangel (20-60-80) er det muligt at give 300.000 IE (35 dråber) hver måned 4 x og kalktabletter som anført foran.

PPPS Ferievaner med rejser til syden og måske skiferie nordpå til højfjeldet om vinteren må også registreres i forhold til fysisk og psykisk trivsel, ligesom brugen af solfaktorcreme. Det er et virkeligt bredt forskningsfelt, der mangler at blive undersøgt.