Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser Bumser

Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums Bums

Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne Acne

 

Bumsejagten Introduktion

 Hvis du har fået nok af bumser og vil gå ind i bumsejagten kan du starte her:

Tyvstart: Bumsetrykning kræver at bumsen er moden. Det er den først når den har samlet sig med en lys plet i midten. Pletten kan gøres tydeligere ved at trykke omkring bumsen. Der trykkes ned og ind mod midten/pletten samtidig. Så øges trykket i pusset i bumsen, og det vil blive tydeligere, og måske bryde gennem den tynde hud i pletten og komme ud. Vask huden og vask fingrene, og vask pletten af spejlet.

Det er sjældent der er ret mange modne bumser af gangen, efter de første par angreb. Så er det tid at starte på den forebyggende indsats.

Første del af bumsejagten er at holde bumserne nede i størrelse og antal. Man trykker på bumsen og får snasket ud af den, men kan have svært ved at få det ud. Alt det trykkeri spreder pusset i vævet ude under huden, og trykker lidt pus ud på overfladen. Det fra overfladen flyttes videre, og giver hurtigt et hoved fuld med bumser. Bumserne klør, og det gør næsen også, og så nærmer det sig et rigtigt problem.

Bumser er ufarlige, og man behøver ikke at gøre så meget ved dem. Almindelig hygiejne med daglig afvaskning er en god start på bumsejagten. Normalt behøver man ikke bruge sæbe i ansigtet. Men hvis bumserne er mange eller voldsomme er det en god ide med et lille sæbelag, og så skylle det grundigt af igen, og tørre huden med en blød vaskeklud eller et håndklæde. Kluden skal vaskes tit, så man ikke giver bumsebakterierne videre. Vask også hænder før du spiser, før du rører ved mad, og når du har været på toilettet.

Det er normalt at bekæmpe bumserne med en razzia af og til, hvor man prøver at trykke så mange bumser man orker. Her er det en god ide at vaske ansigt og hænder med lidt sæbe før og efter. Det er næste skridt i bumsejagten. En razzia tager trykket af bumserne, så de ikke klør så meget. Så piller man ikke så meget ved dem. Og de bliver ikke spredt så meget, når man sidder og tænker over andre ting.

Bumser kommer pga hormonelle forandringer som er en normal del af puberteten, som man må vænne sig til. Bumserne dannes ved infektion med hudbakterier, der lever af hudfedt. Bumser forværres når du spiser fedt i store mængder på én gang.

Det er især når du spiser mange softice og fed chocolade, eller mange chips og andet kogt i olie. Du kan også få for meget fedt ved at drikke sødmælk. Det er bedre at drikke skummetmælk eller minimælk.

Det er naturligt at pille næse en gang imellem. Det er ikke altid man tænker over at man piller i den. Når man har bumseproblemer, er det en god ide at huske at vaske negle/hænder både før og efter man piller i næsen, og at man ikke piller i bumserne samtidig.

Mulighederne for spredning af bumsebakterierne er mange, og bakterierne er gode til at gemme sig. Det er derfor det er svært at komme af med dem. Bakterierne er gode til at sætte sig fast på fingrene, og kommer med rundt dagligt.

En sund ren hud uden snavs og uden sæberester er ikke god at sætte sig fast på og gemme sig på. Den er glat og fin. Bumsebakterierne vil hellere sætte sig i en lille ny revne i huden, hvor der ikke bliver vasket for tit. Det hyppigste sted for bumser er i ansigtet, men mange har det ned på overkroppen, både foran og bagpå. Det er til at se, og til at få styr på.

Næsen er helle/bank for bakterierne. De kommer til og fra på en finger, eller måske på et lommetørklæde eller på et fedtet ærme. Fingeren kan opfattes som en slags vogn, som fragter bakterien rundt. Bakterien afsættes hvor man rammer, og nogle finder et sted at slå sig ned, men de fleste bakterier dør på den sunde hud. Bakterierne i næsen kan du ikke gøre noget ved. Men bakterierne på fingre og negle kan du klare - - - -

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - ved at vaske hænder og rense negle!

Medicinsk behandling hvis du opgiver kampen: Du kan altid gå til din egen læge, og spørge til bumsebehandling.

  Hvis du vil videre i bumsekampen, er nærmere forklaring i næste folder. Her forklares mere om

• Bumsejagten

• Hvad er en bums

• Bumsens udvikling

• Kostens indflydelse på bumserne

• Hudens opbygning og hvordan bumsen dannes

• Spredning af bumsebakterier

• Næsen som lagerplads for bakterierne

• Tøjvask og bumser

• Neglene som bumsespredere

• Bylder

• Trykning af hudorme og umodne bumser

• Bumsekampen tager tid

• Medicinsk behandling og antibiotika

• Efterskrift med mål og lægelig forklaring

• Latinsk summary

     Udleveres via Skolesundhedstjenesten i Stevns Kommune © januar 2006

     Udarbejdet af læge Helga Wolf,

     Speciallæge i Samfundsmedicin og Almen medicin

Bumsejagten      Nærmere forklaring

Bumsejagten er en sport for unge mennesker, der er træt af bumserne, og som selv ønsker at gøre noget aktivt for at komme af med bumserne. Bumsejagt er som et computerspil med flere med- og modspillere. Man lærer efterhånden de forskellige dele at kende, og vil til sidst blive så dygtig, at sidste bane klares, og kan klares ret hurtigt igen, hvis man skulle begynde på spillet igen. Bumsejagten er et spil, som lærer dig at omgås de fleste af de bakterier mennesker gerne skal have tjek på. Bumsejagten er et mini-turbo-hygiejnespil for nybegyndere.

Hvad er en bums?

Hårsæk med talgkirtel der er gået betændelse i.

Bakterien er hudbakterien Propionebacterium acnes.

Bakterien lever af hudfedt.

Den gror godt i den tid pubertetshormonerne ændrer huden.

Bumsens udvikling:

Først kommer en aflukning i kirtlen og dannelse af en hudorm, eller skadet kirtel eller åben talgknop.

Så kommer bumsebakterier, der går ned i talgmassen og vokser i den. Bakterien kommer med fingernegl fra andre bumser eller fra næsen.

Bumsen bliver stor på grund af kroppens reaktion på infektionen med dannelse af pus og rødme og hævelse i området.

Bumserne sidder i huden i ansigtet eller på overkroppen.

Kostens indflydelse på bumseudviklingen

Når du spiser fed mad eller fed slik øger du produktionen af fedt i huden. Det er især når du spiser mange softice og fed chocolade, eller mange chips eller spiser store mængder fedtkanter på kødet, hver gang det serveres for dig, du får så meget fedt, at kroppen skal af med det igen. Det er let at optage i tarmen, og skal så lagres et sted, for ikke at forstyrre blodets andet arbejde. Det ser ud som om det er de sværest optagelige fedtstoffer, der bliver skubbet ud i huden, til brug for smøring af vores overflade. Du kan også få for meget fedt ved at drikke sødmælk. Sundhedsstyrelsen anbefaler at man drikker mini- eller skummetmælk, når man er over 3 år, for ikke at få for meget kolesterol. Vi skal have lidt kolesterol, men endelig ikke for meget.

Noget af fedtet samles i huden. Ved hårsækkene i huden er der små talgkirtler, som fyldes op, når der er noget at fylde med. Kirtlerne har nogle snoede udgange nede i hårsækken nær overfladen, så de kan smøre håret, formentlig for at beskytte det mod vand og slid, og der er nok også noget duftstof, som man sender ud langs håret, så andre kan kende forskel - også i mørke. Det er vigtigt for håret at have en vis fugtighed og en vis indfedtning. I puberteten ændres huden, og talgkirtlerne kommer åbenbart lettere til at gå i baglås, og så kan talgen ikke komme ud. Produktionen stopper ikke af den grund, så der laves en lille blære med talg, som kan holde rigtig længe. Det er de små lidt blege knopper der kan føles og ses i huden, men som er helt fredelige. Det er ikke en bums.

Fedtet kan putte sig på en anden måde. Det kan være på vej ud til overfladen, men ikke altid nå helt ud. Så kan der dannes en fast overflade, der suger støv og snavs til sig lidt nede i hårsækken. Når der er lukket med låg, og det hele får lov at ligge en tid, bliver det til en sort prik, en hudorm. Den hedder hudorm fordi den kan eksplodere i en lang tynd bleg tingest, der er fedt i stænger som når noget trykkes ud af en tube med et lille hul. Det ligner en indvoldsorm, men har intet levende i sig ud over nogle af dine egne hudceller og masser af talgfedt. Disse hudorme kan lukke sig op, når man sveder. Det er tydeligst på næsen, hvor der kan være en stribe små bunker fedt hen over kirtelhullerne, når man har svedt. Disse bunker bliver fladet ud og smører næsen når man gnubber næsen. Fedtlaget tyndes ud, når man vasker sig og ikke mindst tørre sig i håndklædet. Disse huller har sjældent ret meget hår i sig. Det er stadigvæk ikke en bums.

Hudens opbygning og hvordan bumsen dannes

Vores hud er beskyttet af de celler den består af, sammen med hår og fedt, som vi selv danner. Men huden beskyttes også af et lag celler vi låner fra omgivelserne, og som lever i et samarbejde der gavner begge parter. Det er svampe (bittesmå encellede selvfølgelig) og bakterier og måske også nogle virus. Det kaldes vores hudflora. Disse celler er leveret videre fra mor til barn, og fordeles mellem mennesker der rører ved hinanden. Det er formentlig godt at have lidt af hvert, så man ikke pludselig står helt uden. Men her er der som i mange andre sammenhænge også nogle grådige nogen imellem, som ikke beskytter værtsorganismen, men bare tager for sig af retterne, og går helt amok med at formere sig, hvis de får chancen for det. Bakterier og svampe lever af hudrester og fedt og hvad der ellers er på huden som gammel sved og snavs. Nu til dags kan de også leve godt i sæberester, når sæben ikke skylles ordentligt af. Bakterier og svampe lever godt, men lever noget udsat og bliver skubbet af når vores hud slides. Bakterierne og svampene tager kampen op med nogen af de andre, men for os dårlige celler, som de prøver at udkonkurrere. Med puberteten ændres huden og det der er på huden, og der bliver forstyrrelse i celleflokkene, så der bliver plads til nogle nye bakterier eller nogle bakterier får bedre fat, end vi er vant til. Det er også muligt der er nogle bakterier der går fra ung til ung i en ungdomskultur, hvor man kysser og krammer hinanden. Nogle af bakterierne er nogle vilde nogen. Der skal ikke så meget til, før de får godt fat, og så formerer de sig i bunker. Det starter en reaktion, hvor vores immunforsvar startes op og derefter sender en masse hvide blodlegemer frem til stedet. Blodkarrene bliver lidt utætte så blodlegemerne lettere kan komme igennem, og så siver der en del væske med ud i området. Og så har du en bums. Der samler sig en del snask i hårsækken, og når den er godt fyldt, begynder det at blive skubbet op mod hudoverfladen. Hvis der ikke går hul på den, så den kan tømme sig, bliver den større og større, med mere og mere snask i midten. Det er bakterier og vores egne celler blandet med det normale væv og væske i omkredsen. Blodbanen sender mere blod til området, og bumsen bliver rød, stor og øm. Når bumsen bliver rigtig stor bliver den også varm pga den gode blodtilførsel. Med tiden vil der gå hul på den byld det så er blevet til, og den vil efter at være "sprunget" et par gange få tømt sig tilstrækkeligt til at den lille kirtelgang og hårsæk, det hele startede i, bliver renset for bakterier. Kirtlen vil som oftest komme til at fungere igen. Når det har været en meget stor bums eller en byld, kan der komme et ar, fordi dit normale væv er blevet skubbet væk, og ikke kan komme på plads igen.

Mulighederne for spredning af bumsebakterierne er gode. Det er derfor det er svært at komme af med dem. Bumsebakterierne kan ikke gå selv, men de er gode til at hænge fast og lade sig transportere. Bakterierne er gode til at klare sig, så de bare kan vente på at blive båret videre en anden gang, når de har fundet et sted de kan overleve. Bakterierne behøver slet ikke kunne bevæge sig. Det klarer vi for dem. Alle mennesker rører ved sig selv alle vegne mindst én gang dagligt. Det er formentlig for at holde vores overflade ren og i hvert fald overvåget for forandringer, som vi vil lægge mærke til med fingrene. Bakterierne er gode til at sætte sig fast på fingrene, og kommer med rundt dagligt.

En sund ren hud uden snavs og uden sæberester er ikke god at sætte sig fast på og gemme sig på. Den er glat og fin. Bumsebakterierne vil hellere sætte sig i en lille ny revne i huden, hvor der ikke bliver vasket for tit.

 

Næsen som lagerplads for bumsebakterier

Bumsebakterierne har en hemmelig helle. De bliver bragt op i næsen, hvor der er herligt for en bakterie at være. Det er her vi gemmer bakterier, eller hvor de snyder sig til at være. Normalt gør det ikke spor. Men med bakterier der er for voldsomme, er det et problem. Bakterierne har alt hvad de har brug for i næsen. Der er lunt, fugtigt, gemmesteder og masser af god næring fra de sekreter der beskytter den fine tynde slimhinde i næsen. Der er heller ikke noget der forstyrrer dem. Der kan være et par løsslupne hvide blodlegemer, men normalt er der kun bløde fugtige overfladeceller og ikke adgang fra blodbanen. Antibiotika kan heller ikke rigtig nå dem. Kun når behandlingen er meget voldsom. Resultatet af en antibiotikakur er ofte, at nogle særlig seje bakterier overlever, og de er klar til at flytte videre, når næste finger kommer.

Der er normalt bakterier nok i næsen til at nå hele vejen rundt på kroppen.

Når fingeren så kommer omkring en bums der er hul på, opsamles en ny bunke bakterier, og så går turen måske omkring næsen igen, hvor der så afsættes en ny omgang bakterier til senere brug.

Munden rummer også bakterier og virus, men de flyttes videre med spyt, mad og drikke, så de er på vej videre, og det er ikke en lagerplads for hudbakterier. Øregangen er normalt godt beskyttet af ørevoks, og har vist ikke noget med bumserne at gøre. Navlen har sin helt egen flora, der er mere tør og uskadelig, så den spiller ingen rolle i bumsekampen. Underlivet har også sin egen flora, der ikke virker som bumsebakteriebank. Bakterierne i mund og underliv kan give en masse andre problemer, ligesom virus i næse og mund. Der er bunker af bakterier i tarmen. De skal blive der, og ikke flyttes andre steder hen end i toilettet. Du kan bruge din viden om bumsebakterierne til at forstå hvordan du kan undgå smitte de andre steder, og hvordan du kan begrænse videre smitte, hvis du har fået infektioner de andre steder. Det er de samme principper alle vegne, men de skal tilpasses det enkelte problem. Det hedder hygiejne. Det er håndvask-håndvask-håndvask, men også hvordan man behandler det, der ikke lige kan vaskes af.

Det er altid en god ide at vaske hænder før man laver mad til andre og passer andre mennesker - store som små. Det er smart at vaske hænder før man spiser. Det er klogt at vaske hænder efter toiletbesøg og når man har hostet eller nyst i håndfladen.

Tøjvask og bumser

En familie kan godt bruge samme håndklæde i dagligdagen. Men så snart der er et problem, må man have hver sit håndklæde, og så skal man være opmærksom på vasketemperaturen og måske også vaskemidlet. Forvaskemiddel virker op til 40 grader og fjerner proteiner, dvs en del af cellerne. Klarvaskemiddel virker op til 100 grader, og dræber alt levende og fjerner rester af pus, snot, udflåd, urin og afføring.

Håndklæder og vaskeklude vaskes i dag efter statslig anbefaling ved 60 grader. Det er nok hjemme, når der ikke er nogen syge og svagelige personer, og ikke nogen væmmelige bakterier på spil. Så snart der er problemer med hud, hoste, mave eller urin, må temperaturen op omkring 90 grader, så bakterierne, der så er mange af, bliver fjernet eller dræbt i vasken. Ellers vil bakterierne gå videre fra person til person, uden man kan se det, eller tænker over det.

Det er hensynsfuldt at have et gæstehåndklæde, der vaskes jævnligt, når det har været brugt. Steder hvor der er medlemmer fra flere familier i hverdagen, må man enten have hvert sit håndklæde pr. person, eller bruge vaskeklude som engangshåndklæder, der lægges til vask hver gang, eller bruge papirengangshåndklæder.

Hovedpudebetræk og dynebetræk kan også blive smurt ind i bumsebakterier i løbet af natten. Det kan vaskes af om morgenen, og sengetøjet kan vaskes med de lidt højere temperaturer som beskrevet for håndklæder.

Negle som bumsespredere

Bumsebakterierne flyttes rundt med fingrene. Derfor er første del af kampen mod dem at vaske fingre. Det skal ske med særlig omsorg for neglene og det der er under neglene, eller i kanterne, hvor nedbidte negle graver sig ned i huden. Der skal bruges blide og rare midler, som en god uparfumeret sæbe, og uparfumerede cremer. Parfume dufter nogen gange godt, men er ikke godt at få på selve huden, og slet ikke ned i sår og skrammer eller bumser.

Der bruges normalt en sæbepumpesæbe, hvor der ikke skal bruges mere end et par dråber, dvs et lille tryk. Sæben skal fordeles på fingrene, og lidt op på hænderne. Så kommer det vigtigste. Sæben skal vaskes af, sammen med bakterierne. Vandet skal være lækkert lunkent, ikke for varm og ikke for koldt. Man må bruge lidt tid på afskylningen, og gnubbe fingerspidserne lidt mod hinanden, og hænder og fingrenes sider og for og bag mod hinanden. Hvis der er snavs under neglene må der findes en neglerenser frem, måske en neglebørste. Neglebørste kan være god, men den kan være et nyt beholder for bakterierne, hvis den ikke holdes ren. Så er det bedre at vaske hår på sig selv. Det er forskelligt hvor tit man har brug for at vaske hår, det kan man se i spejlet, eller mærke med fingrene. Håret skal helst vaskes før andre når at sige det til dig. Hårvask med grundig indsæbning og grundig skylning giver de reneste negle, der kun overgås af den kirurgisk håndvask læger og sygeplejersker lærer. Det sidste er ikke nødvendigt i pubertetens bumsekamp.

Hvis man vasker hænder med et sæbestykke, kan man kradse lidt sæbe op under neglene. Sæben behøver ikke være ny når man starter, men man må skylle den efter brug, så næste bruger ikke arver nogle af bumsebakterierne. Når man bruger sæbepumpe skal man undgå at røre tutten hvor sæben kommer ud, eller vaske tutten af, hvis man har rørt den.

Bylder:

En bums i sig selv gør ikke noget, og den vil de fleste også tage ret roligt. Det er værre når det bliver til en byld. Det er en, om end beskeden, trussel på vores helbred. Når der dannes byld, er det fordi det er en bakterie kroppen advarer imod, og så er det klogt at hjælpe kroppen. Bylden skal væk. Hvis den er stor og ikke er til at få væk, må egen læge til med en lille kniv og afvaskninger, og dække med noget, der samler snasket tilbage fra det omliggende væv, så der bliver bakteriefrit under huden igen. Det tager en uges tid.

Nu ved du alt hvad der er værd at vide om bumser. Den viden kan bruges helt praktisk, med at gøre de mange små ting i dagligdagen, og de større behandlinger, når der er tid til udvidet personlig hygiejne:

Trykning af hudorme er normalt ikke nødvendigt. Men de kan trykkes med et tryk lidt fra siderne og nedad og indad mod midten af hudormen. Neglene skal ikke røre kanten, men være lidt til siden. Der trykkes lidt fra forskellige sider, og trykkes først mere sammen, når den giver sig, og ormen kommer frem. Hudorme kan ikke tømmes helt. De har en evig produktion af talg, som huden har brug for til beskytte overfladen med.

Hvis man vil gøre lidt mere ud af trykkeriet, kan man vaske ansigtet, og så åbne hudens porer med en lun vaskeklud, der holdes hen over ansigtet, og så trykke hudormene. Huden vil være lidt mere sårbar fordi den er våd og varm, men vil have mere åbne porer, og indholdet bliver blødgjort lidt, så det er lettere at få ud. Når man har trykket, er det vigtigt at vaske efter med en god sæbe, for at få så meget med som muligt, men også for at undgå at man har fået kørt rundt med bakterier og snavs, som så lukkes nede i huden, når hullerne trækker sig sammen igen. Sæben må skylles grundigt af med lunkent vand, og til sidst lukkes huden med lidt koldt vand. Det får porerne til at lukke sig. Nogle foretrækker at smøre en creme på bagefter. Det er ikke altid nødvendigt.

I bumserazziaen er det fristende at prøve at klare nogle af de bumser der er store, men ikke helt modne. Man kan af og til få dem til at samle sig til en lys plet, ved at trykke lidt på dem. Men hvis den ikke giver sig, er problemet at man i stedet spreder pusset ud i vævet ved siden af under huden, og det gør bare bumsen meget større inde under huden. Nogen bruger en lille nål til at lave hul, eller en speciel bumsekniv, eller en lille knivspids. Virkningen kommer mere an på hvordan man fører værktøj og negle end hvad man bruger, om det hjælper eller gør ondt værre. Der skal et vist håndelag til, som de fleste kan lære. Men kun tiden hjælper på bumser der ikke viser plet meget hurtigt.

Helt store bumser med en lys plet kan blødgøres med sæbe og vand. Så kan man ofte kratte spidsen af, uden at skade det nedenunder, og så trykke så meget ud af bumsen som muligt, uden at smadre den. Bagefter vil huden (stram sund hud!) presse snasket ind mod midten, og danne en ny hinde med en lille tut, der går ned i hullet. Næste gang man har fat i den, gælder det om at få hinde med tut vippet op, og så skubbe videre til indholdet i bumsen, og efter en gang eller to, vil huden have klaret problemet, og problemet er overstået for denne gang.

Bumsekampen tager tid, fordi bakterien er så lille og så god til at formere sig, så snart den har den mindste mulighed for det. Du kan nu bruge de dele af de beskrevne metoder, som du selv synes er vigtigst, og hvis de ikke er effektive, så prøve nogle flere. Med tiden får du ram på så mange bakterier, at de ikke kan følge med produktionen, og så har du vundet. Ligesom i PC spil er der mange niveauer, som du lærer at beherske med tiden. Du kan holde pauser, selv om spillet går videre med biologien, når du ikke selv orker at gøre noget. Biologien kan nogen gange klare bumserne, det finder du ud af. Spillet kan vindes med års venten, og med at du bliver voksen og hormonerne falder på plads.

Videre behandling hvis du opgiver kampen foregår enten ved at se hvad der sker helt naturligt, eller ved at gå til lægen. Der er også nogen der er begyndt at gå i skønhedsklinikker, hvor bumserne bliver fjernet efter alle kunstens regler. Det koster penge. Det vigtigste er hygiejnen. Man kan altid gå til sin egen læge, og spørge til bumsebehandling. Det er i orden at bruge antibiotika, men der skal være en god grund til det hver gang.

Der er flere forskellige antibiotika der kan bruges mod bumser. Men alle har svært ved at nå ud til bakterierne, og der er risiko for at man udvikler bakterier, der er meget værre ved behandlingen. Der bruges en del af det meget bredspektrede Tetracyclin mod bumser, uden der er gjort andet i forvejen. Hvis en medicinkur ikke følges nøje, er der risiko for udvikling af vanskelige bakterier, som kan komme til at skade dig selv. Hvis medicinkuren følges er problemet ikke så stort for dig, men i stedet for miljøet. Bakteriebalancen kan f.x. blive påvirket i rensningsanlægget, og vanskeliggøre rensningen af vandet fra kloaken, før det lukkes ud i naturen igen.

God jagt!

Udleveres via Skolesundhedstjenesten i Stevns Kommune

© januar 2006

Udarbejdet af læge Helga Wolf,

Speciallæge i samfundsmedicin og almen medicin

Bumsejagten Efterskrift

Baggrund for pjecen er erfaringerne fra 8 års arbejde som skolelæge, og en opsamling af de råd, der har vist sig at være efffektive.

Målet med pjecen er at give de unge en mulighed for selv at gøre noget ved bumserne. Metoden skal ikke koste noget, og den skal ligge tæt på det man gør spontant, og metoden skal være ufarlig og ugiftig. Målet er på længere sigt at give et praktisk kursus i basal hygiejne, som bumsebehandlingen er, og en grundviden om nogle af bakterierne omkring os.

Lægelig forklaring

I studietiden forklarede en øre-næse-hals professor os, at havldelen af befolkningen piller næse - den anden halvdel lyver. Han bad os huske, at der er bakterier i næsen, og at de spredes derfra. Den viden har kureret flere ellers årelange byldegener i praksis. I skolelægearbejdet blev det ret hurtigt klart, at der var brug for en hygiejnisk vejledning omkring bumserne, som beskrevet ovenfor. Der er ikke lavet en stor samlet undersøgelse, fordi de fleste elever er vejledt i 9.klasse, hvor de går ud af skolen samme år. Der har ikke været særlig opfølgning på projektet, da der ikke er noget farligt i det, set i forhold til hvad man ellers behandler med. Der hvor vi har kunnet følge op på effekten, ser informationen ud til at virke fint. I det daglige arbejde er der brug for et skrift til udlevering, og de eksisterende dækker ikke behovet.

Der findes en gammel bog Bumsebogen, som ikke er til at få fat i, så den kan ikke bruges mere. Netdoktor har et afsnit om bumser. Her anbefales at man ikke trykker bumserne. Det er jeg ikke enig i, fordi det er enormt svært at lade være med at pille i dem. Så kan man lige så godt lære at gøre det ordentligt. Netdoktor beskriver nogle grundregler og behandling med diverse midler.

Forklaringsmodellen i ”Bumsejagten” er en trekant, næse-piller-triaden, hvor negl, bums/byld og næse udgør de tre hjørner, der holder infektionen kørende.

”Bumsejagten” er skrevet til skoleeleverne i 7-10 klasse, og udleveres i Skolesundhedsordningen, når der er behov for det.

Der vil altid kunne findes lægelige vejledning, der siger noget andet end det der står her. Læger har mange forskellige vinkler at se de samme ting fra. Men jeg mener den her anførte metode er rigtig for målgruppen. Det er et tilbud om viden, uden bivirkninger. Den er ufarlig og effektiv, og det er sjovt når man vinder kampen.

BumsejagtenDen latinske udgave

Lægemiddelkataloget skriver følgende om bumser:

afsnit   Hudmidler mod acne
Revideret 05-12-2002

Indledning
Den primære forandring ved acne er dannelse af komedoner, der opstår som følge af øget talgproduktion og abnorm forhorning i den yderste del af follikelkanalen medførende retention af talg og afstødte hornceller. Den sorte farve i komedonet skyldes indholdet af melanin og kan ikke fjernes ved almindelig vask. Propionibacterium acnes er en del af den normale flora i hårfolliklerne. Hos acnepatienter finder man en øgning af Propionibacterium acnes i folliklen. Bakterierne producerer lipaser, som kan spalte triglycerider til glycerin og frie fedtsyrer samt producere kemotaktiske faktorer medførende en inflammatorisk reaktion og dannelser af hydrolytiske enzymer, der kan nedbryde follikelvæggen. Indholdet i komedonet vil herved flyde ud i dermis med deraf følgende inflammatoriske reaktioner visende sig som papler og pustler og i svære tilfælde cyster. Terapeutisk kan acne angribes på forskellige trin.
Lokalbehandling. Azelainsyre, benzoylperoxid, clindamycin og fusidin hæmmer væksten af Propionibacterium acnes. Desuden har benzoylperoxid en sebostatisk virkning, azelainsyre og benzoylperoxid har tillige en komedolytisk effekt. Adapalen og isotretinoin har komedolytisk og antiinflammatorisk effekt.
Systemisk behandling. Mængden af Propionibacterium acnes reduceres af antibiotika, der er virksomme over for Propionibacterium acnes. Tetracycliner eller erythromycin kan anvendes til sværere tilfælde af acne vulgaris. Isotretinoin kan anvendes til svær cystisk acne, der ikke responderer på anden behandling, se præparatbeskrivelsen.................

Dernæst følger beskrivelse af forebyggende cremer, så bakteriedræbende cremer og endelig tabletter.