Kære Bedste

- Barnebarnet fortæller om graviditet, fødsel og amning

Helga Wolf. Udgivet på FADLs forlag 1989.  Copyright.

     Der må gerne citeres direkte fra pjecen med præcis kildeangivelse.

     Introduktion:                                 

En lille bog der fortæller:                              

Et nyt hold Bedsteforældre er på vej!    

Barnebarnet minder Bedste om gamle dage og fortæller om livet i mors mave, fødslen og om amning.                

Barnebarnet ved trods alderen meget, og har mange pudsige iagttagelser, som er hyggelige at læse om, før            

Bedste igen står med en lille i armene.    

Læge Helga Wolf har ført pennen for barnet, godt hjulpet af sine egne 5 børn og mange andre børn og voksne.    

    KÆRE BEDSTE

    Det kan godt være du hellere vil hedde mormor eller morfar eller farmor eller farfar, du kan få det som du vil.

    Nu er jeg på vej. Jeg ved det knap nok selv endnu. Jeg forventer endnu ikke noget specielt af fremtiden. Men jeg 

    kan mærke, når mor er glad, og når hun er ked af det. Det er ligesom, det er mig, der er glad eller ked af det samtidig.

Sprællebarnet

Nu er jeg blevet så stor, at mor kan mærke, når jeg bevæger mig. Hun kan bedst mærke det om aftenen, når hun er i ro. Det er sjovt at sprælle eller vrikke med kroppen, så bliver mor helt stille, hvis hun ikke har for travlt. Nu siger mor, at hun er sikker på, at jeg er her inde.

Undersøgelser

Mor har fået tilbudt en hel masse undersøgelser, som ingen bedste fik lavet. Mor har hørt om dem fra veninderne. Det er ikke som i gamle dage, hvor man kunne spørge sin mor om alt. I dag skal man være specialist for at kunne svare, og alligevel kan man ikke sige hvad mor skal vælge. Selv den dygtigste mormor og morfar eller farmor og farfar kan ikke svare på, hvad min mor skal gøre eller have gjort. Det må hun selv finde ud af.

Jeg kan mærke, at mor har brug for at snakke med far om, hvad der er godt. Og hun har også brug for at snakke med dig, høre om dine erfaringer, få ord på, hvad hun selv føler og mener og så selv bestemme, hvad hun vil. Mor er ikke vant til at bestemme noget så vigtigt som om mig. Hun har kun en fornemmelse af, hvad jeg er for en. Hun finder jo først ud af, hvordan jeg er, når jeg er blevet stor om mange år.

Usikkerhed

Mor spekulerer meget på mig, og far er også begyndt at spekulere over, hvad det her nu er for noget. Mor kommer endda i tvivl, om hun kan klare det, og om det nu alligevel var det hun ville, men nu er det ikke til at fortryde. Jeg kan blive helt bange, når hun græder, så kan jeg næsten bedre klare, at hun skælder ud og er vred, for det går hurtigere over. Så bliver jeg glad igen. Mor er vildt glad en gang imellem, det er herligt, men jeg kan blive træt af det i længden.

Beslutninger

Jeg tror nok, der er mange ting, mor skal have tænkt igennem. Hun vælger far en gang til, hun vælger vores lejlighed en gang til, hun snakker om gulve, møbler, gardiner, bil, mad, vand, vitaminer, mineraler og alt muligt andet. Hun skal lige have tænkt på alt i sammenhæng med mig. Det er rart, selv om hun bliver ked af det ind imellem.

Min Far

Nu er jeg så stor, så far kan mærke, når jeg sparker eller vrikker med kroppen. Så griner far og mor.

     Hørelsen

Nu er jeg 20 uger og kan høre både mors og fars stemmer. Det er dejligt. Jeg kan høre når de spiller musik for mig, og at de taler med dig, når du er på besøg. Jeg kan høre, når de skændes. Jeg forstår ikke, hvad de siger, men kan mærke om mor er sur eller ej. Jeg tror nok, det beroliger mig, hvis hun fortæller mig, at det ikke er mig, hun er sur på, og at hun fortæller, når alt er i orden igen.

Fortiden

Mor og far kan finde på at spørge dig om en masse ting, fra da de var små. Det er ikke sikkert, du kan huske det, det er jo mange år siden, og man kan let glemme ting, der bare gik, som de skulle, eller man kan glemme ting, som ikke var rare. Nogle gange kan det gå et par dage, før man kan huske, hvad der egentlig skete den gang. Den slags er jeg heldigvis fri for endnu.

Plukkeveer

Jeg gror, mor gror, min vandhule strammer om mig en gang imellem. Den passer hele tiden størrelsen til, så den holder om mig og min moderkage. Det er plukkeveerne.

Uro

Af og til strammer mor sig ind i for snævert tøj, så brokker jeg mig ved at sparke vildt, til hun forstår det. Mor og far laver en masse ting. De siger, det skal være klar, til jeg kommer. Når det bliver for vildt for mig, sparker jeg så længe, at mor forstår, at jeg har brug for en pause.

PC

Mor kan godt finde på at sidde meget længe og arbejde med noget. Jeg ved ikke om det er en PC eller hvad det er. Så får jeg problemer. Jeg kommer til selv at ligge på de blodkar, der giver mig mad, og som tisser for mig, og de virker ikke godt, når mor sidder bomstille meget længe. Hun skal mærke efter, om jeg har det godt, og så gå en lille tur, eller lade maven hænge lidt, så jeg kan få pusten, inden hun sidder stille igen. Jeg kan ikke lide at køre bil mere end 1-1½ time ad gangen.

Hikke

Nu er jeg så stor, at jeg kan hikke. Det gør jeg, når jeg har drukket meget fostervand. Det er en fin fornemmelse ned i halsen. Jeg trækker også vejret med lidt vand. Det er fordi, jeg øver mig på at komme ud. Jeg hikker også, når mor er for kold. Og nogen gange hikker jeg bare.

Plukkeveer igen

Plukkeveerne bliver stærkere nu, og kommer flere gange dagligt. Det er et ordentligt kram. Jeg bliver kun bange, når mor bliver bange.

Gangart

Mor går på en anden måde nu. Hun vugger mig, når hun går, og hun vugger også tit, når hun sidder. Det kan jeg godt lide. Mor er ved at være træt af at være gravid. Hun stønner og puster, og kan sætte sig op om natten og holde en pause - siger hun - og så lægger hun hænderne ovenpå maven. Hun kan også finde på at sætte en kop på maven. Hun synes, det er svært at finde tøj, der er stort nok. Jeg tror, hun ønsker at få mig ud snart, også selv om det kan være besværligt.

Forberedelse til fødslen

Mor snakker tit om sin mor, og hvordan det mon var dengang mor selv var på vej. Mor er ved at gøre sig klar til at føde. Mor er ved at være færdig med at være gravid. Jeg er også ved at være klar, til at der sker noget nyt.

Hovedstilling

Jeg ligger med hovedet nedad. Det føles trygt og sikkert. Jeg spræller mindre, når jeg bliver støttet på panden på den måde.

Undersøgelse

Der er tit nogen der trykker på mit hoved. Det er dejligt, når det bliver gjort blidt. Hvis nogen trykker for hårdt, så spræller jeg.

Privatliv

Far og mor maser mig lidt en gang imellem, og vugger mig. De siger de elsker. Det gør ikke noget, når det ikke er for hårdt.

I fødsel

Nu har mor plukkeveer hele tiden. De presser mig længere ned, og noget af vandet rinder af. Mor bliver urolig ind imellem, og går lidt frem og tilbage. Det gør det lettere for mig at komme ned. Jeg kan godt mærke, det her er noget nyt. Men det kommer oveni alt muligt andet, der hele tiden er nyt. Så kan jeg høre, så kan jeg se, så kan jeg sutte på tommel. Jeg er vist vant til, at der hele tiden sker noget.

Uro

Der er en snakken, og mor skifter mellem at være meget glad, og at være bekymret eller bange. Det skifter lidt hurtigere, end jeg er vant til, så jeg kan godt mærke, det er noget særligt for hende. Livmoderen bliver ved med at kramme mig og presse mig lidt nedad.

Fødsel

Hov Hov Mor.Nu rutsjer jeg. Kors, hvor det strammer om mit hoved, jeg har vist bøjet nakken. Trykket letter på toppen af hovedet, der er noget der kilder i håret, og det er som at få en stram hue skruet på. Det strammer helt ned om ørerne. Mor larmer, og presser, og nu kommer hagen lige netop med ud. Pause. Jeg bliver tørret om næsen med noget, der kradser, jeg får et sug ind i munden, der tager lidt af det våde der rinder af. Så presser det igen, og mine skuldre bliver krammet, så løber der mere vand ud af mig, og jeg glider ned. Hænder og arme kommer fri. Mave, rumpe og ben glider ud i det fri. Jeg ligger blødt, og bliver gnubbet lidt. Det er koldt. Jeg kommer op på mors bare mave, og har livslinen lidt endnu, den pulserer stadig. Mor begyder at røre ved mig, og snakke til mig. Kors, hvor hun taler højt, og hvor de andre pludselig råber. Jeg ligger her og lander og bliver lyserød og lytter til alle de stærke lyde. Nogen af dem kender jeg godt. Jeg bliver nysgerrig og kigger lidt med et øje. Hvad kan der ske ved det? Jeg vover et øje mere, og kigger på dem, der er der. Den stemme, det må være mor, og det må være far.

Landing

Jeg ligger længe og kigger og lugter og føler, hvordan det er at være tør og ude. Det er ikke ilde.

Lækkersult

Pludselig er min mave på en ny måde. Jeg plejer at drikke lidt vand, når den er sådan, men det her er voldsommere. Jeg sutter, men der sker jo ikke noget. Her er tørt. Kun mors hud er lidt våd. Måske kan der være mere den vej. Jeg vrider og rokker lidt, og søger med munden. Her er der blødt, min hånd rammer noget, som føles rigtigt. Jeg rokker og vrider mig igen, og tutten bliver mere fast. Jeg maver mig til den ene side, får vorten mod kinden. Det føles helt rigtigt, og nu lugter det også som noget helt herligt. Mine læber finder frem til vorten, og jeg går næsten i stå, det er bare dejligt. Der render lidt sødt, som jeg labber i mig, og jeg søger videre, og får vorten i munden. Jeg bliver ved med at falde af, indtil mor finder ud af at holde mig ud for, og til jeg kan finde ud af, at det ikke er nok at labbe, der skal skam suges indad. Så råber de allesammen. Og jeg falder af igen. Efter nogle forsøg er jeg bare verdensmester i det her. Det hedder vist nok mad. Så bliver det uinteressant, og jeg slipper vorten igen.

Tissetår

Nu sker der noget i den anden ende. Det føles meget mærkeligt, og jeg hyler lidt, så føles det vådt, ligesom før jeg blev født, og jeg er tryg igen. Det bliver koldt og væmmeligt. Heldigvis bliver jeg hurtigt tørret af igen.

Søvn

Der sker mange ting, og til sidst bliver jeg træt, ligesom inde i maven. Det kan jeg finde ud af.

Alene

Jeg vågner igen. Her er bare stille. Mors hjerte slår ikke mere, her er alt for varmt, selv om jeg fryser på håret. Min mave er voldsomt sulten, og jeg bliver meget bange. Jeg bliver også bange for den høje lyd, jeg selv kan lave.

Genforening

Mor tager mig op i favnen, vugger mig og giver mig bryst. Når jeg har fået noget, skifter hun mig, og giver mig lov til at sutte lidt mere bagefter på den samme vorte igen. Når jeg ikke vil have den mere, prøver hun, om jeg skal have noget fra den anden side, og jeg bliver træt igen. Mor kan godt prøve at lægge mig i vuggen igen, men så er jeg nødt til at skrige, hver gang jeg skal have mad. Hun kan ikke vide, hvornår min mave vil have mere. Mor må hellere have mig liggende hos sig, når hun selv skal hvile alligevel, og far kan også ligge med mig, en gang imellem. Så vænner de mig til, at rokke lidt for at få mad, og jeg bliver ikke så bange hele tiden. Jeg ligger sikkert mellem mors og fars hovedpuder. Jeg kan også ligge mellem mors bryster inde under skjorten. Længere nede i sengen er der ikke plads nok til mig, og helt nede lugter der surt, så der vil jeg ikke ligge.

Min egen vækstkurve

Min mave vokser meget når jeg er 4-5 dage gammel, når jeg er 4-5 uger gammel, og igen når jeg er 3 måneder gammel. Når min mave vokser, vil jeg gerne have mere mad, og er svært utålmodig, indtil maven bliver fyldt. Hvis mor skifter mig fra side til side hele tiden, bliver jeg søsyg, og drukner i mælk, uden at blive mæt. Så gylper jeg meget, så der alligevel bliver plads til den fede dessertmælk, der altid kommer til sidst. Det er kun, når det er hed sommer, eller hvis jeg er syg, jeg har brug for at skifte fra side til side hele tiden, for det læsker, så jeg kan klare mig helt uden kamillete eller andet. Mors mælk er aldrig for tynd eller for tyk, og den smager som den skal. Det er mig, der bestemmer hvordan mælken skal være, ved at sutte kort eller længe, tit eller sjældent. Jeg skal nok selv sige til.

Ammespecialist

Når mor har lært at jeg skal have bryst, når jeg siger til og når hun har klaret de første 2 måneder, har hun lært, hvordan jeg skal ammes.

Kostplan

Så gælder det om, at jeg ikke får puttet andet i munden end mor, indtil jeg kan risikere at slutte med modermælken. Jeg ved, at hendes mælk er bedre for mig end noget andet, indtil jeg er mindst 6 måneder gammel, helst 8 måneder. Når jeg begynder at kravle, bruger jeg ”tomme” kalorier, og kan tåle noget andet mad.

Mors mælk er sammensat præcis, som jeg har brug for, lige fra hun er 30 uger henne, så den er også god, hvis jeg kommer ud i utide. Den ændres med tiden, så mælken også passer, hvis vi bliver ved med amningen, til jeg er endda over 2 år. Den er bare bedst. Også når jeg bliver så stor, beskytter mælken mig stadig, så jeg bedre tåler det andet mad jeg får, og bliver ikke så let syg i maven.

Hvis jeg får noget andet end mors mælk, risikerer jeg, at amningen stopper på 14 dage.

Det er kun, hvis mor forsvinder fra mig, jeg skal have andet end hendes mælk. Der findes ikke noget så godt for mig. Det kan ikke købes for penge. Jeg skal hverken have saft eller vælling eller grød, før jeg selv har lyst til det. Det er lidt af et problem, at jeg har trang til søde sager, så du kan godt lokke mig til at tage andet end mors mælk, men det er ikke fordi det er bedst, det er fordi det er sødt.

Tænder

Nu klør det i gummerne. Det er rart at gnave i noget. Mor bliver sur og bange, når jeg gnaver i hende, og hun finder noget andet til mig at gnave i. Nu lærer jeg at sutte uden at bide, og mor er ikke bange mere, når jeg sutter hos hende.

Flaske

Modermælkserstatning bliver ikke bedre af at blive hældt på en af de smarte flasker, du kan købe. Mor kommer let til at give mig noget i utide, hvis flasken står i skabet. Jeg vil gerne vente med at få sådan en, til jeg er mindst 6 måneder.

Sutter

Sutter kan få mor til at tro, at jeg ikke kan lide hendes mælk, og jeg bliver forvirret af at skulle sutte på sut og sutte hos mor. Hvis jeg får en almindelig sut, når jeg er urolig, kan jeg heldigvis rive den ud ved ringen, eller jeg kan spytte den ud. Det er sværere med en sut uden ring, og en stor en, som jeg ikke kan magte. Det går helt galt når sutten bliver støttet af en sutteklud. Så kan jeg ikke sige til, når min mave vil have mere mad. Jeg kan heller ikke finde ud af at sutte på mors vorte, når jeg er blevet vant til en kæmpesut, der er ”anatomisk mundformet” fra starten. Hvis jeg absolut skal have en sut, skal det være en lille stiv tut, men jeg her helst fri.

Mor smager heldigvis ikke af gummi, og hvis jeg er vant til at smage gummi hele tiden, bliver jeg sur, og synes hun smager forkert. Jeg risikerer at blive helt hysterisk, og så kan mor ikke rigtig få mælken ud til mig. Det går bedre med sut, når mor har lært at amme, og sut kan være en god ting for mig, når jeg er 4-6 måneder, selv om jeg synes det er tidligt for mig. Til gengæld vil jeg gerne have lov til at bruge sut, når mor ikke gider amme mig mere, indtil jeg er vokset fra mit suttebehov.

Min Far

Far kan ikke amme mig. Det skal han heller ikke. Jeg har brug for, at han tager mig, når mor bliver træt af mig, og at han skifter mig og snakker med mig med sin dejlige stemme. Jeg kan godt lide at ligge på fars bryst, og jeg kan godt lide den måde, far kan bære mig på, ikke mindst når jeg har vrøvl med maven. Det er rart at blive båret rundt om spisebordet, med en støttende hånd mod maven. Far lugter anderledes end mor, og han gør ting på en anden måde, det er spændende med lidt forandring.

Bedste!!

Nu er jeg ved at være gammel nok til, at mine bedster kan passe mig lidt. Hidtil har jeg haft brug for mor og far, og skulle ikke gå som vandrepokal fra grandtante til plastik-fætter til genbo osv. Så længe jeg er helt spæd, har jeg brug for, at mine bedster hjælper mor og far med det praktiske, så de selv kan passe mig. Jeg har også brug for at du tager dig af mine store søskende, så de har det godt. Så bliver de ikke så let sure på mig.

Dåb

Når jeg er døbt, eller har fået min egen navnefest, kan du komme til mig. Nu kan jeg også bedre grine og lege lidt. Jeg trænger til selskab, og er blevet tryg nok til det hos mor og far.

Ammeslut

Mor siger vi skal stoppe. Jeg forstår ikke hvad hun mener. Hun kan ikke bare lige tage maden fra mig, før jeg kan klare mig med anden mad. Jeg er nok mere stædig end hun er. Mor kan hverken tvinge mig til eller fra brystet. Hvis mor lader være med at sige, at vi skal stoppe amningen, og lader mig få lidt bryst morgen og aften, glemmer jeg af og til at få mors bryst, og en dag har vi afsluttet det sammen.

Forkælelse

Jeg får mere og mere brug for bedsterne. Det første år vil jeg udelukkende forkæles. Herefter må mor og far til at forklare mig, hvad der er farligt og hvad man kan lege med. Men bedsterne kan stadig forkæle mig uhæmmet. Jeg vil gerne læse i bøger, pille ved ting, putte sjove ting i munden. Og mor og far kan have svært ved at følge med, så du må hjælpe mig, når du har tid. Måske kan vi gå en tur, hvis jeg ikke bliver bange for at være væk fra mor og far. Det er nu, du skal fortælle mig alt det dejlige, jeg skal vide. Jeg kan ikke fortælle det til andre, før jeg bliver 2 år, og så har jeg glemt ordene, men ikke den gode mening.

Kære Bedste

Vis mig verden,

læs billedbøger med mig,

og læs højt for mig.

Hvis vi skal synge,

så syng lidt langsomt,

så jeg kan synge med.

Ønskeliste før fødslen:

Forståelse og plads til både glæde og sorg.

Forståelse for at mor og far arbejde med at løse konflikter i parforholdet og familien.

Praktisk hjælp til at udføre de ændringer i boligen, som mor og far selv har besluttet.

Støtte i forberedelserne til en naturlig fødsel og hermed amningen og pleje af mig.

Tilbud om hjælp, i stedet for kontrol.

Tid til snak.

Babyudstyr som mor og far ønsker og siger de har brug for.

Ønskeliste ved fødslen:

En aftale om, hvem der ringer til hvem, hvornår, når jeg er kommet ud.

Vent med at ringe, til jeg er blevet gammel nok, til at blive målt og vejet. Ellers skal du ringe to gange.

En aftale om, hvem der passer vores blomster og evt. lufter hunden, eller hvem der tager en tur med støvsuger og gulvklud, hvis jeg kommer lidt uventet.

Ønskeliste efter fødslen:

Ro til os alle tre, så mor og far kan lære mig at kende.

Rigelig med ros og besøg, men hav et stopur med i lommen. Bliv kun i 45 minutter. Hvis du bliver længere, gavner det, om du tager fat i husholdningen, ikke i mig.

Babytøj til mig, og bluser og skjorter til mor og far, tror jeg vi bliver glade for. (Det er ikke kun mit eget tøj, jeg kommer til at grise til.)

Færdigmad til fryseren eller halvkonserves til kolonialskabet.

Et helt måltid til mor og far + opvasken bagefter.

Gavekort på rengøring af hjemmets vandrette flader efter behov eller aftale er et fint supplement til min nye kernefamilies overlevelse.

Ammeviden:

Mor og jeg hører sammen i graviditeten og i ammeperioden.

Kys og kram og babyvarme får mælken til at løbe.

Fråseri lønner sig: Jo mere mor ammer, des mere mælk kommer der.

Lad mig bestemme hvor ofte og hvor meget, så er der rigeligt med mælk.

Mor kan amme. Selv kvinder der ikke har født kan amme.

Narresut er kun en nødløsning.

Stress lukker mælken inde.

Mælken tager en uge om at forsvinde.

Kulde giver mælkeknuder og feber.

Hjælp til det praktiske samt ros, ro og rum er universalmidler ved ammeproblemer.

Amning læres lettest ved at se andre amme, så lad mig få mælk hos mor, selv om vi er på besøg, og sammen med andre.

Litteraturliste

Amning-ja tak til mor.

Ammeviden til sundhedspersonale.

Fødsel mellem venner. Ina May Gaskin. Oversat og forarbejdet til dansk af Helga Wolf. Hekla 1985. Kan lånes på bibliotet.

Forældre og fødsels pjecer.

Sundhedsstyrelsens bøger og pjecer.

      Illustrationer: Stefan Johannes Wolf 8 år.