Ammeviden

En side til dig der arbejder med mødre og børn.

Læge Helga Wolf


Kære Lykke

Her er en pjece om amning til dig, som arbejder med ammevejledning til dagligt i sundhedssektoren. Jeghar lyst til at fortælle dig, hvordan jeg tror amning kan lykkes.

Det ideelle ammeforløb er ud fra den erfaring jeg har.

En amning, hvor barnet lægges til brystet kort efter fødslen, bliver i nærheden af brystet de næste måneder, og de første år langsomt bevæger sig videre ud i verden. Og afslutter amningen når det ikke har behov for bryst længere.

Dette ideal er ikke helt i pagt med det vi er vant til, hvor ting skal lønne sig direkte og give økonomisk udbytte. Det, der kommer i bleen, nyder ingen respekt. Vel gennemførte ammeforløb er næsten usynlige, hvorfor nye mødre bliver meget afhængige af din hjælp og vejledning.

Amningen består af to elementer: Maden og kontakten.

Det er kun maden der rigtig har været forskningsmæssig interesse for endnu.

Den ammende mor er nødt til at yde og yde. Og for at kunne klare det, har hun brug for, at ydelsen opvejes, ikke direkte af barnet, men af parforholdet og samfundet omkring hende. Samfundet sørger på den måde for sin videreførelse, dels ved at der produceres kommende borgere, dels ved at de får en menneskelig start.

Amning er en naturlig fortsættelse af graviditet og fødsel.

Kærligst Helga Wolf


Ammeviden


Graviditeten

En god amning kan grundlægges allerede i graviditeten, hvor kvinden gradvis vænner sig til barnet i maven, og lærer dets rytme og temperament at kende. Barnet lærer moderens stemme, hendes hjertelyd og hendes gangart at kende.

Det er vigtigt at støtte kvinden i troen på, at hendes krop kan klare det forestående arbejde med fødsel, amning og barnepleje.


Mange kvinder kommer i tvivl om deres egne evnet og udstyr. Det er en stor hjælp at få at vide, at det fx, ikke er bryststørrelsen, der er afgørende for om amningen vil lykkes, og at indadvendte brystvorter kun er et problem, hvis de er helt umulige at trække frem. I de få tilfælde er et par brystskaller en god investering. (fås via Forældre og Fødsel.)


Lidt hærdning kan også være en god ide, men det er ikke nødvendigt, hvis brystvorten sidder som den skal.


Det er en dårlig ide at presse den gravide kvinde til at beslutte om hun vil amme eller ej allerede i graviditeten. Hun har ingen forudsætninger for at tage beslutningen før hun har prøvet at amme. Det er ikke muligt at fortælle hvordan det føles at amme ens eget lille nyfødte barn. Barnet er stærkt afhængigt af kvindens forhold til sin egen krop, hele hendes fortid, og den aktuelle situation. Det er lettere at formidle den usikre fornemmelse og det overvældende i oplevelsen, end de små private lune tanker. Derfor er det tit bedst at lade være med at skubbe til en beslutning i utide.


Hvis kvinden har haft problemer med et tidligere ammeforløb, må man være åben for hvad der fik amningen til at blive problematisk. Og åben for at både mor og personale har lært noget nyt siden sidst. Og også huske at det er et helt andet barn, der kommende ammeforløb kommer til at dreje sig om.

                                        

Brysterne vokser, lige som barnet


Fødslen

Barnet bliver lagt til brystet så snart moderen og barnet har set hinanden an, og moderen har accepteret barnet som det er. Ideelt sker det indenfor mindre end 10 minutter.


Hvis barnet kommer op i moderns arme, mens hun sidder op, vil hun helt automatisk lægge barnet til i løbet af kort tid.


Det er sværere når hun ligger på ryggen. Men så vil barnet sno sig op mod brystet, hvis det får lov at glide på en fedtet bar mave. Faderen behøver ikke at fæle sig udenfor, for moderen har brug for hans kærlighed, varme og omsort, og brug for at nyde barnet sammen med ham. Hun kan også have brug for, at han sørger for, at hun får ro til at lægge barnet til.


Fødselshjælperen kan være i nærheden, men må ikke komme imellem de tre.

                  


Hvis der er et ældre barn med til fødslen, må det holde sig lidt i baggrunden, indtil det nye barn er kommet godt igang med at sutte. Den store kan let komme imellem det nye barn og moderen, og det kan forhindre den begyndende tilknytning. Det kan være svært for det større barn at forstå, at det er nødvendigt for den lille at få mors udelte opmærksomhed lige efter fødselen. Derfor må det store barn have nogen af snakke med, som bare er med for dets skyld.


Nærhed

I de første uger efter fødslen ligger barnet bedst hos moderen. Ved at ligge der, kan det få bryst når det har behov for det, og det kan godt være tit og længe. Men må være opmærksom på, at barnet har brystvorten helt oppe i ganen, når det sutter, for ellers bliver vorten slidt. Det meste af det brune område om vorten skal være suget ind i munden, og når barnets læber krænger om, så har barnet rigtig fat.


Ved at moderen får ro sammen med barnet, lærer hun detls lyde og bevægelser at kende, så hun ved hvornår det skal skiftes og bøvse. Det tager tid.


Rent praktisk kan hospitalssengen sikres med et stiklagen over sengehesten, og dobbelt ind under madrassen. Man kunne også ønske sig 1½ mands senge i stedet.

                                    


Mælkemængde og hastighed

Mælkemængden tiltager ganske langsomt. Barnet lærer at sutte mere eller mindre heftigt, og det får mælken til at løbe mere eller mindre voldsomt til. På den måde kan barnet selv styre mængde og indhold.

                                 

Introduktion af brystet til et uerfarent barn


Kostplan

Barnet kan selv regulere kostsammensætningen. Ved at sutte lidt og tit får det en kost der indeholder relative meget vand, sukker og protein. Det virker læskende. Barnet kan sutte færre gange, og så tømme mere ud af brystet hver gang. Derved får det en federe og mere mættende kost.


Barnet ved selv, hvad det har brug for. Det ændrer sig bl.a. med årstiderne. I meget varmt vejr sutter det tit en lille tår, så får det vand og slat nok. I koldt vejr tager det større måltider, og får mere fedt til forbrændingen. Et barn, der sveder meget, drikke huppigt. Der er også forskel på behovet i løbet af døgnet. Mange lidt større børn drikker ikke så koncentreret om formiddagen, men drikker mere i løbet af eftermiddagen, og vil gerne ligge længe ved brystet om aftenen. Til gengæld sover sådan et barn en længere periode om natten, end de børn der drikker mere regelmæssigt.


Alle disse muligheder er nye for barnet, det skal lige prøve det hele af.

                               


Mælken løber til

Når de første dage er gået, og barnet har fattet ideen med at sutte på brystvorten, løber mælken til. Brysterne bliver ømme, og fylder hele moderens bevidshed. Nu lægger hun ikke barnet til for hyggens skyld, men for at slippe for at få spændte bryster. Bernet kan hjælpe hende, og gør det gerne, hvis det har et godt forhold til brystet. Det kan være meget overvældende med den styrtsø, der kan komme. Moderen støtter automatisk brystet, eller masserer det let under amningen og mellem amningerne. Brystet har ingen informationer om det er et eller fem børn, der er kommet, og det er i stand til at klare det hele. I begyndelsen producerer brystet bare løs. I løbet af et par dage begynder et tilbagemeldingssystem at virke.


Brystet begynder at afpasse produktionen efter forbruget, med et lille indbygget overskud. Jo mere der bliver drukket, jo mere produceres der. Det vil sige, at hvis man tager spændingen med en malkemaskine, bliver produktionen større end behovet, og brystet vil forsøge at mætte maskinen i mange dage frem.

                                        

Trykknap for at dæmme op for mælkestrømmen

Men der kan være generende efterveer, og brystspændingen og måltidsstart kan også være strenge i et par dage. Smerterne bliver sjældent så voldsomme som veerne i fødslens slutning. Som ammerådgiver må man minde kvinden om, at hun har klaret det der var strengere, og fortælle, at dette nye går over. Forebyggelsen mod smerterne er tidlig mor-barn kontakt, tidlig ammestart og hyppig amning fra fødslen. Det er vigtigt at lægge mærke til, at det er barnet, der er det centrale i ammestarten og ikke smerterne. Det er barnet, der kan stimulere til en fornuftig mælkeproduktion, og få moderen til at tåle generne. Dette frem for smertestillende midler, der fremmer følelsen af overflødig smerte, og hermed en mulighed for at blive vred på barnet der ”forårsager” smerten.


Moderen kan opleve, at barnet kan hjælpe hende, og at det hele går lettere, hvis hun koncentrere sig om barnet undervejs.


Smerterne kan lindres med Kodimagnyl og lignende, men de kan også lindres med at slå lidt koldt vandpå brysterne, og tørre dem af straks efter. De skal køles let af, ikke fryses ned. En støttende BH lindrer også. Og hyppig amning. De fleste kan klare sig uden medicin, bare då får at vide, at det er en naturlig ting, og at det vil gå over på en dags tid.

                              

                                      Behøver ikke BH / Stram BH, der giver problemer / god BH


 

Problemer

Når brystet producerer passende mælkemængde til et barn, kan det begynde at lække. Det kan være irriterende, men er samtidig en slags garanti for, at der er rigelig mælk. Produktionen kan sikres ved at tilbyde barnet begge bryster ved hver amning, og ved at amme tit. Der er ingen grund til at spare på noget. Men der er god grund til ikke at sætte ødsleriet i system og lave en fast overproduktion. Derved risikerer man, at der kommer til at stå et kammer fyldt med mælk i for lang tid. Det er begyndelsen til en mælkegangsforstoppelse.


Uddrivningsrefleks = Nedlægningsrefleks = Nedløbsrefleks

Starten af måltiderne den første måned eller to kan være svær. Brystet er en stor kirtel. Når barnet lægges til, trækker en slags net sig sammen om kirtelgangene, og mælken presses ud til brystvorten. Mælken sprøjter til tider lige ud i hovedet på barnet, eller gennem bluse og det hele, hvis man er væk fra barnet. Det er tryk på kirtlen. Og det kan mærkes tydeligt. Det er som når spytkirtlerne trækker sig sammen, når man bider i en citron, bare med to meget større kirtler. Det kan gøre meget ondt. Samtidig kan kvinden igen opleve, at barnet hjælper til. Det er rart at barnet drikker mælken. Det virker som spild, når det bare løber ud i tøjet eller i sengen. Men sutningen letter trykket og smerten forsvinder efter et minuts amning.


Moderen skal have absolut ro, når hun lægger barnet til. Ellers virker nedlægningrefleksen slet ikke, og moderen kan ikke lukke op for sluserne. hvis mælken ikke kommer, bliver barnet uroligt, og moderen kan tro, at hun ikke kan amme.

        

Styresystemet for mælkeproduktionen


Vækstkurver

Efter 3-5 dage, og efter 4-5 uger og efter 3 måneder, og så med jævne mellemrum, kan amningen komme i krise. Barnet bliver uroligt, og bliver svært at tilfredsstille ved brystet. Det vil gerne die, men det gylper og virker sultent, selv lige efter en amning. Det er frustrerende, og alle bliver helt oprevet af at høre hvor ulykkeligt og sultent barnet er.

Det der sker er, at barnet pludselig øger sin omsætning, og til at begynde med drikker mere end maven kan indeholde. Mavesækken spiles gradvist ud, men med et overløb, som mindskes efterhånden som mavesækken vokser, og det går hurtigt. Det er ikke anderledes end at vi som voksne kan spise mere dagen efter et stort måltid, fordi det ene måltid udvider mavesækken til bristrepunktet, og siden indretter den sig efter hvad vi byder den.

Det optimale er at lade barnet die så tit det har lyst, og tørre det, som gylpes op op, og gerne lægge barnet til straks efter igen, hvis det er det barnet vil. Hvis man har ladet mælken lække, og har haft lidt spild hele tiden, er der mælk nok, og det er slet ikke sikkert man opdager, at der skulle være et problem. Hvis man har været mere striks og har lukket brystets overløb med en finger på vortespidsen, så går der en dags tid, og op til en uge med at sutte mælkemængden op. Det er en god ide at moderen drikker lidt mere vand/juice/te og hviler mere i den urolige tid, så der er tid og væske nok til at lave mere mælk af.

Samtidig med at barnets mavesæk vokser og mælkeproduktionen øges, udvides kirtelgangene, så de kan rumme den nødvendige mælkemængde. På et par dage falder barnet til ro, og finder igen sin egen rytme.

Når man har lært at klare disse urolige situationer, kan man amme til man ikke gider mere.


Ammeslut

Afslutningen på amningen er som regel mindre problematisk end starten. Som regel har kvinden en mening om hvor længe hun vil amme, og når den tid kommer, svinder mælken gradvis, fordi hun bliver mindre omhyggelig med at ødsle med mælken. Barnet glemmer at die så tit som det olejer, der bliver mindre ogmindre mælk, og det hele ebber ud. Men der kan ske noget, så man bliver nødt til at bestemme sig om. Det er ikkeualmindeligt, at barnet render ind i en sygdom, så det kun kan indtage modermælk i nogle dage. Det kan give en genoptagelse af amningen, og måske foranledige at moderen træffer et andet valg om ammeperiodens længde.

Ammeafslutningen er et samspil, hvor moderen godt kan bestemme en del - men ikke det hele. Barnet har sine egne metoder. Hvis moderen sørger for, at barnet er dækket følelsesmæssigt ind på anden vis end ved brystet, kan hun formentlig slutte amningen uden at barnet brokker sig eller kommer noget til.

Hvis afslutningen volder problemer, er det fordi den ikke er helhjertet ønsket af kvinden eller varnet, og man skal finde ud af hvad der så er problemet i stedet.

Det kan være en hjælp til lidt bedre nattesøvn for moderen, at tage barnet op go lægge det til, lige før moderen selv vil i seng, også selv om barnet snorksover. Det giver lidt længere nattepause. Men det virker kun i rolige perioder.

Moderen kan også bruge tid i løbet af dagen til at massere barnet omhyggeligt. Det er en god kontakt, som kan erstatte hyggeamningen, men det erstatter ikke madamningen. Jeghar haft megen glæde af at kunne vise massagemetoden ved undervisning af unge mødre, og mine børn har elsket det, når jeg tog mig sammen til at få det gjort. (Fredérick Leboyer: kærlige hænder. Småbørnsmassage efter indisk tradition.)


Belønningen

Belønningen for alt det her er stor. Når mor og barn har gennemlevet disse ting, har de en klar forståelse af, at de hører sammen, og at de kan hjælpe hinanden. De får en samhørighed, som faderen også kan være med i, hvis han vil gå til hånde med det moderen har brug for, så hun kan sidde med barnet den tid, der er nødvendig. De kan få en familiefølelse, og kan give hinanden selvtillid, idet det, hver især yder, kommer indefra, og ikke kan købes for penge.

Belønningen er også en nem og rar ernæringsform for barnet. Moderen er meget mere mobil, end hvis hun skal organisere et flaskegalleri. Amning er billigere hvis moderen da ikke skal frikøbes fra et arbejde.

                                                    

Amningen indeholder alle de stimulerende elementer, som bruges i reklameindustrien (til at sælge hvad som helst).

Amningen tilfredsstiller et behov for at producere noget væsentligt. Et ammebarn består af lidt mor-og-far til start, så mest mor i graviditeten, og efter fødslen vokser barnet og trives på modermælk,

Mælken indeholder præcis det barnet har brug for af næring, og yderligere modstoffer mod de bakterier der er i familien.

Amningen tilfredsstiller barnets sult.

Amningen tilfredsstiller en del af moderens nussebehov.

Amningen kan øge moderesn sensualitet og ofte også hendes seksuelle behov, og giver således også faderen del i glæden.

Og for barnet blødgør amningen overgangen fra livmodertilværelsen til det pulveriserende liv udenfor. Amningen fungerer som en transportabel navlestreng mellem mor og barn.

Amningen kan lette gensynet mellem mor og barn, når de har været adskilt, når moderen har været på arbejde.

Amningen kan formidle den kontakt mellem mor og barn, som moderen måske aldrig selv har oplevet, og måske ikke er i stand til at finde på, især ikke hvis hun har været udsat for incest. (ref. Opsporing af tidlig incest ved indlæggelse på gynækologisk-obstetrisk afdeling. Helga Wolf. Ugeskrift for Læger 1987;149:2644.)

Der er balance i det hele. Amningen er både enkel og besværlig og dejlig.

For at betegne amningen som vellykket må man opstille de krav, at både mor og barn har oplevet at være glade for amningen, og at ingen af dem savner det voldsomt bagefter. Og barnet bør ikke vænnes fra, før det er klar til at drikke af kop og vil spise mere fast føde. Fravænning til flaske er en misforståelse, som mere skyldes for kort orlov end familiens behov.


Det kan være svært at se hvordan den beskrevne tankegang adskiller sig fra den gængse. Derfor har jeg lavet en liste over de ammeproblemer som jeg oftest har mødt i ammerådgivningen. Punkterne er ikke ændret væsentligt de sidste 14 år, siden jeg selv sluttede med at amme den yngste. Punkterne er for overskueligheden delt ind i hovedområderne graviditet, fødsel, kort efter fødslen og senere.


I graviditeten

Moderen kan tvinges til at tage stilling til amning, uden at vide hvad det er, og det kan hun ikke vide før fødslen.

Moderen kan tro, at det er mere smart at give flaske. Og tænker ikke på alt flaskekogeriet og natteskrigeriet, mens flasken varmes.

Moderen kan have fået at vide, at hun lige så godt kan give flaske, med den begrundelse, at det skulle være mindst lige så godt som hendes egen mælk. Her er der rum for venlig argumentation.

Moderen kan også tro, at hendes krop bliver mindre fodig og interessant ved at amme. Hun vl måske gerne ligne en 15-årig hele livet. Så skulle hun slet ikke være blevet gravid, for graviditeten i sig selv ændre kroppen (selv ved en abort). Amningen gør kroppen mere frodig, og brysterne er dejlige i ammeperioden.

Hvis man bruger en BH den tid amningen nedtrappes og til 3 måneder efter ammeslut, så er brysterne i absolut bedste for, og tit kønnere end ubrugte bryster i samme aldersklasse. Det gælder også hvis man ammer længe.

Barnet har også lært at nyde bryster og prioritere dem.

Moderen har måske slet ikke lyst til at få barnet, og har endnu mindre lyst til at tage det til sig. Ammerådgiveren kan fortælle, at nu er barnet altså på vej. Det har ikke selv bedt om det, og for at det skal kunne klare sig i verden, er det nødvendigt, at moderen giver det omsorg, og det læres lettest gennem amning.

Manden kan være bange for at amningen skal tage konen fra ham, så han råder fra at amme. Ammerådgiveren kan fortælle, at barnet har brug for hans omsorg, og ikke jalousi, og at flaskerne vil tage konens tid, ikke mindst om natten. Flaskerne kan ikke stimulere konen til noget som helst, men det kan amningen.

Moderen kan have haft et mislykkte ammeforløb før, og tør ikke risikere et nederlag til. Så vælger hun fra for en sikkerheds skyld, specielt hvis hun ikke forstår hvad der gik galt sidste gang. Ammerådgiveren kan lytte nøje efter hvad moderen siger, og gentage det fortalte, der forklarer nederlaget. Når moderen herved får mulighed for at forstå hvad der skete sidste gang, og at det ikke er hendes brysters skyld, får hun mulighed for at vælge at amme denne gang.

Moderen kan have fået den idé, at hendes mælk skulle være giftig, og ikke tænke på, at mælken måske kan afgifte barnet fra andre stoffer. Det kan erstatningspræparater ikke.



Ved fødslen

Der kan være for lidt ro omkring dem, når de møder hinanden, så amningen ikke kommer af sig selv.

Der kan være gået så lang tid efter fødslen før moderen får barnet, at det ikke er naturligt for hende at lægge det til. To timer er for længe. O minutter er optimalt. Der skal være en virkelig god grund til at skille mor og barn. Faktisk er kun bevidstløshed hos moderen og særlig sygdom hos barnet grund nok.

Moderen kan komme til at bruge al sin interesse på manden, større børn, lægen eller jordemoderen, så hun glemmer at se barnet. Hun glider fra fødslen til bage i voksenverdenen, og får ikke barnet med ”under huden”.

Moderen kan have en knusende oplevelse af ikke at kunne noget selv ved fødslen. Fødselshjælperne kan i værste fald have fået hende til at føle sig umyndiggjort og helt ubehjælpsom. Så hun måske tror hun ikke kan amme, og ikke tør tage nederlaget ved at prøve. Hun lader være med at lægge barnet rigtigt til, - og ingen i verden kan gøre det for hende. Som fødselshjælper kan man sørge for, at hun får ro, og ikke bliver forstyrret. Og man kan berolige hende og rose hende og barnet. Hvis moderen har haft en sløj ammestart tidligere, er hun nødt til at gennemarbejde den problematiske oplevelse, før hun får plads til det nye barn.

Moderen kan være så bedøvet, at hun er bedøvende ligeglad, og slet ikke ved hun har fået et barn, men exempelvis tror hun har været udsat for en ulykke. Så er hun ikke åben for barnet, og skal gennem mange tanker for at kunne lægge barnet til første gang. Det er ikke bare gjort med at skrue ungen på brystet. Hun skal være psykisk klar selv, så barnet kan få kontakt med hende.


De første dage efter fødslen

Mor og barn kan blive forstyrret hele tiden. Så finder de ikke hinanden - og heller ikke amningen. Nogle mødre klarer det ved at jage alle væk - og lever så med måske at blive kaldt hysteriske. Mindre kan vel gøre det.

Velmenende mennesker kan rende med barnet hele tiden i den tro at det hjælper moderen. Hun slipper da også umiddelbart for arbejde, for det er et meget stort arbejde at lære et menneske, der ikke kan tale med ord, godt at kende. Og barnegråd, barnets sidste mulighed for at råbe nogen op, der ikke forstår umiddelbart, er noget af det mest hjertegribende der findes. Som fødsels- og barselsplejere må vi lære at holde hænderne mest muligt fra andres børn.

Mor og barn kan skilles, då hele den fintfølende samlivsproces ikke får en chance. Det kan dels være ved at lægge barnet i en vugge, dels at fjerne barnet. Moderen ved måske ikke hvad hun går glip af, og lader derfor bare tingene ske. Kvinder der har andre erfaringer, end vi normalt har i Danmark, kan nogen gange bedre formulere deres behov omkring en fødsel. Det kan vi lære mere af.

Velmenende mennesker kan fortælle moderen alt det hun ikke kan. Man kan glemme, at moderen kun kan lære noget, når hun er åben overfor det nye, og at hun ikke er åben, når hun er bange og ikke har selvtillid nok. Selvtillid kommer af ros og tillid.

Faderen kan være væk, så moderen ikke får den kærlighed hun har brug for, så hun kan give barnet hvad dte skal have. En veninden kan være en god støtte, men det bliver aldrig det samme som en kærlighed med seksuel undertone.

                                              

Velmenende mennesker, som måske fungerer i familiens og faderens sted, kan glemme at fortælle moderen, at hun er smuk og dejlig, og at barnet er dejligt og kønt. Når man har lyst til at gøre noget for barnet, er dt bedste man kan gøre, at rose det overfor moderen, og at sige noget pænt til hende. Hun skal sørge for barnet, og har selv et stort behov for omsorg -. ikke for at andre tager sig af hendes barn.

Velmenende mennesker kan mene, at der er noget i vejen med barnet, og enten gøre moderen nervøs med deres ængstelse, eller tro, at moderen ikke kan tåle at få det at vide, og derfor afstå fra at svare ærligt på det hun spørger om. Moderen mister kontakten med omverdenen, og får ikke overskud til barnet.

Velmenende mennesker kan være så bekymrede for barnet, at moderen bliver bange for at barnet dør. Så tør hun slet ikke tage det ind til et nøgent bryst.

Moderen kan have haft en fødsel, hvor hendes eget liv har været i fare, og en graviditet med stor angst, som fx. placenta prævia og blødninger kan forårsage. Med en ubearbejdet dødsangst, kan moderen vælge at skubbe barnet fra sig, eller at bliver over-pyldret om det. Begge dele påvirker måden de er sammen på, og kan gøre amningen meget besværlig. Her må en psykolog ind i billedet. Det kan svare sig at tage fat i problemet tidligt som generel forebyggelse for mor, barn og hele familien.


Senere

Moderen kan tro, at mælken kan holde op på en studs, og hun kan tro, at et bryst kan tømmes, og holde op med at tilbyde det til barnet. Brystkirtlen ligner sved- og spytkirtlerne. De kan ikke tømmes, og de kan ikke stoppe selv, det kan brystet heller ikke. Men nedlægningrefleksen kan drille.

Moderen kan give barnet bryst sjældent, og have travlt og afbryde amningen før barnet er færdig med måltidet. Hun kan gøre det for at spare mælk op, så der er nok til næste måltid. Ved at spare på mælken, bliver brystet ikke stimuleret til at danne mere mælk, og mælken ebber efterhånden ud. Ammerådgiveren kan forklare, at de små måltider gør, at barnet ikke får den mættende del af mælken, og så vil barnet ammes tiere i stedet, og at moderen med fordel kan ødsle med mælken, så hun får stimuleret brysterne til at producere mælk nok til enhver tid. Så vil barnet hurtigere kunne mætte sig ved brystet.

Moderen kan drikke for lidt, så mælken ikke rigtigt kan løbe. Ammerådgiveren kan foreslå at udskifte kaffe og sort te med ”danskvand”, fortydet juice, tynd god saft, en god ammete eller postevand. Hvis moderen tisser godt og rigeligt, og barnet gør det samme, drikker hun nok.

                                      

Moderen kan hvile og sove for lidt, så er der ikke energi til mælkeproduktionen, der viger for stress og jag.

Sundhedsarbejderen kan glemme at 5-6 godt våde bleer i døgnet er nok, og at det tyder på en fortræffelig mælkeproduktion.

Forældrene kan tro, at barnet skal have skemad selv om det drejer hovedet væk. Man vænne børnene til hvad som helst, men de vælger i første omgang efter hvor de hurtigst får mæthed, dernæst vælger de efter søde ting og kropskontakten, og så er amningen måske gået i vasken.

Der kan være så meget at lave hjemme, at moderen ikke får den nødvendige hvile og søvn til at klare amningen.

                     

Midnatsbøvs

Moderen kan være så træt, at hun lader andre passe barnet, og hun bliver ikke stimuleret af kontakten med barnet.

Andre kan tilbyde at passe barnet, mens moderen så kan vaske gulv og den slags. Det er en kortsigtet hjælp.

Der kan være så megen uro, at moderen ikke kan få ro til at lade mælken fram.

Små større børn kan hænge på modern, så hun ikke får ro til den lille. Her er et arbejde, som igen vil forhindre faderen i at tage.

Der kan være så mange konflikter, at moderen bliver træt, og ikke orker at yde barnet noget. Tømningsrefleksen hæmmes af truende konflikter.

Det kan være råd om at holde op med at amme, hver gang der dukker et problem op ved amningen. Andres tidligere problemer med amning, der blev ”løst” med flasker og ammestop, kan let give velmente anbefalinger om også at stoppe amningen aktuelt. Her glemmes barnets basale behov fuldstændig, fortrængt af tilfredsstillelsen ved at give et ubearbejdet problem videre, så man ikke er alene, men blandt venner, der heller ikke klarer de skær, man ikke har fundet ud af selv. Det mest ærgerlige er, at det hverken hjælper barnet, moderen eller den der giver bolden videre. Giveren føler kun glæde i kort tid, men ikke varigt, fordi problemet i sig selv slet ikke er forklaret eller løst. Ubearbejdet kan det give rigtig mange dårlige ammeforløb.

Moderens menstruation kan genere amningen, ved at mælken smager lidt anderledes et par dage. Det vil et mindre tålmodigt barn reagere på. Ammevejlederen kan påpege at forandringen varer et par dage, og barnet kan sagtens klare ikke at tage så godt fra i den tid. Og barnet kan lære lidt om, at mad kan smage lidt forskelligt, uden det behøver være farligt, selv om nogen føler det sådan.

                                                               

      I nødstilfælde kan barnet lempes af ved at slippe lidt luft ind i mundvigen. Så bliver vorten ikke ødelagt.

Moderens kost kan være for dårlig, så moderen bliver træt og slap. Det er ikke nogen undskyldning for ikke at amme. Mor må lære hvad der gavner hende og barnet, og have hjælp til at gennemføre det, så hun kan amme. Moderen skal gerne lære noget om mad, inden hun skal igang med at give barnet anden mad. At fremskynde det tidspunkt er næppe nogen god ide.

Der kan være for koldt, så mælkegangene lukker af for mælken. Hvis det varer længe nok, ender det i mælkegangsforstoppelse med influenzalignende tilstand og høj feber. Penicillin hjælper normalt ikke. Ammestop er en fejl. Behandlingen er amning, varme og væske (og massage).

Moderen kan komme fra en kultur, hvor de bredspektrede antibiotikaer bruges ved den mindste anledning. Der er bakteriestanden en helt anden end her hjemme. Mistanke om infektioner i brystet må give hurtig dyrkning, så det mest præcist rammende antibiotika kan bruges straks, hvis tilstanden udvikler sig.

Moderen kan f.eks. blive hylet ud af en forestående barnedåb, og glemme af passe på sig selv. Hun kan også sidde og amme mellem folk hun ikke kender, og glemme at lægge mærke til, at hun bliver for kold, og derved få mælkegangsforstoppelse.(Galactophoritis, sjældnere Mastitis)

Moderen kan spare på kærligheden til faderen, så han glider fra hende.

                                               

Faderen kan tro det er nok at gå i seng med moderen. Efter fødslen bliver hendes behov for kærlighed og omsorg større, og det bliver endog pinefyldt, hvis der ikke også er ømhed og elskov i samværet mellem dem.

Familien kan tro, at alle konflikter er af det onde, og lægge dem væk, så ingen konflikter bliver løst. De kan glemme, at konflikter også kan være opgaver, som det er særdeles tilfredsstillende at løse. Familien kan vælge skilsmisse. Et nyt forhold kan så give andre konflikter, som er endnu sværere at løse, hvis de bunder i første forhold.

Moderen kan vælge at lade være med at amme barnet, så hun undgår det seksuelle behov, der kan følge efter amningen. Det problem er stærst, når moderen bor sammen med faderen. Hvis han ikke er der, bliver behovet lettere kanaliseret over i noget andet.

Moderen kan tro barnet kun er interesseret i hendes bryster, og ikke i hende selv. Det sker typisk når hun rent faktisk kun giver barnet bryst, og ikke snakker så meget med det. Så bliver amninen irriterende, og afvænningen bliver helt umulig, for barnet vil kæmpe hårdt for at beholde den sidste gode kontakt med moderen.

Moderen kan vælge så at sige at smutte fra barnet, og tro at det finder sig i det, uden at forsøge at holde fast på hende, når det kan komme til det. Det er f.eks. ved amningen

Tænderne kan være et problem. Når barnet bider, må det fjernes fra brystet i en venlig afvisning. Børnene plejer at være hurtige til at forstå, at bidning ikke er vejen frem. Moderen skal ikke finde sig i at blive bidt i. Det gavner hverken hende eller barnet med bideriet.

Barnets tænder tager ikke skade af modermælk. Det er en skrøne, som måske markedsføres for at hindre natamningen. Der må være nogle undersøgelser, der siger, at natamningen er en af de store forudsætninger for vellykket langtidsamning. Modermælken indeholder selvfølgelig lactose. Lactose er en god energikilde for barnet, og en sikker måde for moderen at aflevere energien på. Lactosen giver ikke huller i tænderne, når den serveres i modermælken. Modermælk indeholder enzymer og celler, der beskytter tænderne og alt muligt andet. Dvs natamning er en rigtig god ide.

Huller i tænderne hos ammebørn, ses hos børn, der får klistret mad ved siden af modermælken, og som ikke får børstet tænder. Det er de klæge masser, der giver belægninger og huller, ikke modermælken. Selv sødt spisende mødres mælk giver ikke huller i tænderne. Lactosen er produceret specielt til barnet.

Barnet kan have for travlt i 8 måneders alderen til at drikke i dagtimerne. Til gengæld kan det vælge at drikke mælken om aftenen og natten. Det kan være en meget god løsning, også for den mor, der har udearbejde om dagen. Natten skal så bare være 1 time længere. Det er vel ligemeget om de 8-9 timers pause mange har i fødeindtagelse ligger om dagen eller om natten. Moderen kan ligge og sove, mens barnet dier.

                                             

Ammestillinger

Forældrene kan tro de er klogere end barnet, og tro at de kan beslutte en masse om hvordan det skal ammes. Barnet har sine egne virkemidler, uanset om det har sprog eller ej. Amning er andet og mere end mad. Hvis planen skal ændres, skal den dække alle barnets forskellige behov. Det er noget andet, når barnet bliver større, og maden købes i supermarked. Her er det forældrenes suveræne beslutning hvad der skal købes.

Moderens arbejde kan være stressende, så hun ikke når at slappe nok af hjemme til at give mælken frit løb, når hun er sammen med barnet.

Barselsorloven kan være for kort for barnet.

Overdosering af vitaminer til barnet kan påvirke barnets naturlige sultregulation, så det tidligt vælger brystet fra, og andet tilskud bliver nødvendigt. Nødvendigt tilskud må hellere gå via mor, når det kan lade sig gøre.

Økonomiske bekymringer på helt basalt plan kan tage pusten og overskuddet fra mor. Når der lægges økonomisk pres på mor, presses amningen og dermed barnet.




Illustrationer: Helga Wolf


© Helga Wolf

Pjecen er opdateret oktober 2008. Oprindeligt ISBN 87-7749002-9

Pjecerne er frigivet fra Fadl's forlag sommeren 2008.